gaaet længere ned, end at den udgjorde 1651 skibe med en drægtighed av 82910 (uden tillæg 69092) kommercelæster Forskjellen mellem den egentlig norske skibsflaade i 1807 og i 1814 var i virkeligheden endda mindre end disse tal viser, idet før krigen, som Schweigaard siger, »ikke alle de fartøier, der angaves som norsk eiendom, virkeligen tilhørte landets borgere, da ogsaa fremmede ved hjælp av proformadokumenter deltog i fordelen av vort flags nøitralitet«. I 1815 steg drægtigheden til 85310 kommercelæster ganske vist av den grund, at man troede at med freden vilde ogsaa de gyldne tider fra for krigen vende tilbage. Men i denne tro blev man skuffet: de gode tider for trælasthandelen og med den for skibsfarten vendte ikke tilbage, og i de følgende aar gik skibsflaadens størrelse ned. Det var en skjæbne som Norge delte med de fleste lande i Europa, hvis handelsflaade gik tilbage i disse aar paa grund av den almindelige næringsløshed som udmattelsen efter krigen førte med sig. Størrelsen av Norges skibsflaade var i 1816 83008 kommercelæster, i 1817 81193, i 1818 78946, i 1819 75400, i 1820 71600, i 1821 69200, i 1822 66000, i 1823 65000, i 1824 63700 og i 1825 65100 kommercelæster. Naar skibsflaaden saaledes i hvert av disse aar gik ned, havde dette ikke nærmest sin grund
nr. 9 opgives den norske skibsflaades størrelse »før krigen« til 1514 skibe med 65584 kommerecelæsters drægtighed (uden tillæg), og denne opgave har ogsaa Schweigaard i sin Statistik s. 132 benyttet i sin angivelse av skibsflaadens størrelse ved krigens udbrud; men senere i sin bog s. 181–82 forkaster han Rigstidendes opgave som mindre paalidelig, efterat nye opgaver er kommet ham ihænde. Rigstidendes opgave er imidlertid i og for sig ikke feilagtig; kun gjælder den ikke skibsflaadens størrelse ved krigens udbrud i 1807, men dens størrelse i 1804, saaledes som det fremgaar av Stort. arkiv, Rigsforsamlingens forh., ad bilag nr. 18 til finanskomiteens indberetn., tabel nr. 5.
