for liden, idet jeg med Schweigaard har gaaet ud fra, at opgaverne over flaadens størrelse er paalideligere end opgaverne over avgang og tilgang. Ifølge denne beregning bliver den procent hvormed de foreliggende, paa skibsmaalingerne grundede opgaver over skibsflaadens drægtighed efter 1818 maa forøges for at vise dens rigtige størrelse, følgende: for 1819 19.6 pct., for 1820 19.4, for 1821 19, for 1822 18.6, for 1823 18, for 1824 17, for 1825 16.3, for 1896 15.4, for 1827 14.5, for 1825 13.4, for 1829 12.6 og for 1830 11.7 pct.[1]. Ifølge denne beregning udgjorde i 1830 drægtigheden av de efter de ældre regler maalte skibe endnu 63 pct. av den hele flaade. Til sammenligning kan anføres at Schweigaard udtaler, at i 1834 var det neppe 2⁄5 av flaaden som havde beholdt det ældre maal, og i begyndelsen av 1844 var dette ifølge en udtalelse av finansdepartementet kun tilfældet med 12.7 pct. av flaaden[2]. I det følgende er, naar ikke andet er bemærket, alle opgaver over norske skibes drægtighed angivet med 20 pct. tillæg for aarene før 1819 og for de følgende aar med tillæg efter ovenanførte beregning, og da denne beregning som nævnt ikke er helt nøiagtig, er opgaverne efter 1818 givet i lidt avrundede tal.
Under krigen 1807–14 blev som bekjendt en stor del av Norges skibe konfiskeret av de fiendtlige magter. Imidlertid blev tabet for største delen gjenoprettet ved nybygning, særlig i licencetiden, saa at Norges skibsflaade, som i 1806 talte 1650 skibe med en drægtighed av 89789 (uden tillæg 74824) kommercelæster,[3] i 1814 ikke var
- ↑ Forholdet med de to forskjellige skibsmaal har betydning for beregningen av den virkelige størrelse av skibsflaaden indtil 1. 1. 1851, da begunstigelsen for skibe med eldre maal bortfaldt (lov av 7. 6. 1845 § 6).
- ↑ Stort-forh. 1845 II, nr. 22 s. 7.
- ↑ Schweigaards Statistik s. 182. I Norsk Rigstidende for 1815
