Af de her nævnte Vær gjenkjendes: Gjesvær i Salten,
Mykin og Valvær i Rødøi, Risvær i Lurdø og Skjervær
i Meldø Sogn.
Hvad der især er af Interesse her, er Bemerkningen om at Slodaver er Almenning.
I det ovenfor anførte Diplom fra 1490 om Skiftet efter Junker Hans Sigurdsøn nævnes den halve Landvord af Vega. Dette er blevet anført i den nævnte Kommissions Indstilling som et Vidnesbyrd om, at der ogsaa af private Væreiere kunde tages Landvare. Men dette Bevis holder ikke Stik. Vi har seet, at der er en Mængde Tilfælde, hvor der tages Landvarde af private Eiendomme, men de beviser kun, at Eiendomsforholdene er undergaaet en Forandring i Tidens Løb. Hvad Vega angaar, har der engang været en Almenning her og senere et Fiskevær, som Kongen eiede. Senere er Været gaaet over paa private Hænder, og Jordegodset har fulgt med. Det er sandsynlig, at Fiskeværet er ældre end den egentlige faste Bebyggelse, eller at Fiskeværet gav Anledning til Bebyggelsen.
Fra Nærøy hører vi i det ovenfor anførte Klageskrift om Fiskevær, rimeligvis flere. Fiskerne opfattede Landvarden som et Paabud af Fogden og fandt derfor Afgiften urimelig og uretfærdig. Men de siger dog, at det kun var paa Kongens Lod, at den opkrævedes, og her har vi et Vidnesbyrd om Rigtigheden af den Opfattelse, jeg har gjort gjældende, at Landvarden kun kunde kræves af Kongen og paa de kongelige Fiskevær. Paa Hitteren nævnes Fiskeværet Vaagsvær, som formentlig er det ovenfor nævnte Vágrvær.
Froøerne var kongelige Fiskevær, hvilket sees deraf, at Øerne solgtes ved offentlig Auktion i 1694 og kjøbtes af Stiftamtmand Hans Kaas for 1000 Rdl.[1].
- ↑ Se Bilagene til den nævnte Komm. Indst.
