Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu/347

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
341
DE »YTRE« ALMENNINGER


Om Fiskeværene i Nordmør har vi meget gode Oplysninger. De ældste Fiskevær i Nordmør er Grip, Odden, Bratvær og Veien. Paa Grip var der i 1520 48 Skatteydere; Øen laa under Erkebispestolen. Senere tilhørte det Kongen, som solgte det i 1728 til Raadmand Hans Horneman for 336 Rdl. At Grip havde været et af de almindelige Fiskevær paa Kongens Almenning, fremgaar deraf, at der var Landvarde her. Opsidderne betalte hver 24 eller 16 ß.

Ogsaa de øvrige nævnte Vær, Bratvær, Odden og Veien eller Veiholmen, omtales i 1520 som tæt bebyggede med mange Skatteydere. De betalte alle Landvarde efter Regnskab af 1648. Ligesom Grip blev de solgt af Kongen.

Da det bedste Bevis for, at de forskjellige Fiskevær har oprindelig været anlagt paa en kongelig Almenning ligger i, at de solgtes af Kongen, skal jeg nu efter Kongeskjødeprotokollerne i Rigsarkivet anføre de Fiskevær, som blev solgt af Kongen i det 18de Aarh. og Begyndelsen af det 19de.

I 1728 bortsolgtes Fiskeværet Fjordmandsosøen i Viks Tinglag med Grundleie og Landvorde for 3 Rdl. 72 ß.

Ligesaa samme Aar Odden i Vik for 140 Rdl. til Ole Jørgensen. Grundleie og Landvorde 1 Rdl.

Ligesaa samme Aar Fiskeværet Hallerøen i Viks Tinglag med Grundleie og Landvorde til den samme Mand for 30 Rdl.

Ligesaa Fiskeværet Sandøen i Nordmør til Raadmand Lorents Holst for 11 Rdl. Her nævnes kun Grundleie 48 ß.

Ligesaa samme Aar Fiskeværet Tranø til Jørgen Voss, Grundleie 16 ß.

Ligesaa Sandsvær til den samme. Grundleie 16 ß.

Ligesaa Langvær, Grundleie 16 ß.

Ramsø, Grundleie 16 ß.