I de ovenfor anførte Diplomer og Jordebøger nævnes
en hel Del Fiskevær i Nord-Norge, om hvis Beliggenhed
jeg ikke skal udtale mig. Saaledes Nesøen, Sørøen, Tosken,
Grylefjord, Husøen, Haaøen, Knutsfjord, Vágrvær, Fedøe
o. s. v.
Om Fiskeværene i Finmarken faar vi gode Oplysninger
i Skriftet Om Finmarken, som findes iblandt de
af Gustav Storm udgivne topografiske Skrifter. Finmarken
har som bekjendt altid været betragtet og behandlet
som Kongens Land, eller som vi nu siger, som Statens
Jord, og det ligger nok saa langt tilbage, da de første
Fiskevær her optoges. De nuværende Fiskevær er dog
af nyere Oprindelse. Følgende Fiskevær nævnes i det
anførte Skrift: Andsnes, Loppen, Silden, Sørvær (Seiervær),
Sørsund (Seiersund), Midfjord, nu Mefjord, Refsnes,
Ingø (Ingas), Gaasnes, Tufjord, Knarvik, Kaabø, Stappen,
Tunes, Skarsvaag (Skatisvog), Opne, Hellenes, Kelvig,
Sværdholt, Skotningsberg, Omgang, Madkorre, Havningberg,
Kiberg (Kyberrøy) og Vadsø.
Af et gammelt Lovhaandskrift findes bevaret et Blad med en Optegnelse om Fiskevær i Salten og Helgeland[1] Den antages at skrive sig fra det 15de Aarhundrede og er vel nedskrevet af en af Lagmændene i Nordland. Her hedder det:
- Item slodauer ær almening firir
- Item gigiæ vær firir salten
- Item mykin firir raudhøy fylke
- Item riisuer oc samson holma i ludrov fiordong
- Item mykr oc varduer firir raudøy fiordong
- Item skæruer firir mioløy sokn
- ↑ N. g. L. IV, 773.
