Videre omtaler den nævnte Forfatter Brandsholmen
som et lidet Fiskevær, som var Bondeeie. Muligens kan
det være Vær paa privat Mands Grund; rimeligere er det
vel, at det har oprindelig været Kongens Eiendom; saa
har en Mand sat sig ned og ryddet Gaard; senere kjøbte
han Gaarden og Været med den. Videre nævner han
Sandsund som et lidet Fiskevær, hvor der ingen Folk bor,
men hvor der staar Rorboder. Sund var ogsaa en Gaard,
som tilhørte Kongen, og hvorfra mange roede. I Nærheden
laa et mindre Fiskevær, som kaldes Strømø. Vallesvær
eller Valsvær omtales som et Fiskevær, der ligger i
Stegen. Om Henningsvær, som vel er det samme som
Honningsvaag, siger han: »Østen Giemsø Strøm ligger
et Fiskevær, som kaldes Henningsvær, der hører Axel
Ugerup til og mange ror her«. Saa omtaler han Steine
(Stene) som et godt Fiskevær eller rettere, siger han, en
Gaard tilhørende fru Ingeborg (d. e. Ingeborg Nilsd. af
Austraat, Enke efter Hans Pedersen Litle). Videre nævner
han Orre eller Ure og Bunes som Fiskevær. Moskenes
var en Gaard, som tilhørte Kongen, og her laa mange
Fiskere. Det samme var Tilfældet med Beskillvaag (d. e.
Bisselvaag), hvor ogsaa mange roede. Om alle disse
Gaarde skriver han, at de har hverken Ager eller Eng;
der saaes ikke en Næve Korn; men de slaar aleneste lidt
Græs, saa at de kan holde en 5–6 Kjør, som dog mest
fødes med Torskehoveder, Tang og Fiskerygge. Jorden
var kun Moradser, Sten og unyttig Mark.
I Vesteraalen var der 3 Fiskevær: Værøen eller store Værøen eller Bø-Værøen. Her boede 20 fattige Fiskere. Det andet Fiskevær her var Marsholmen; det tredie var Langenes. I Andenes Prestegjeld laa et stort Fiskevær Andenes, som var næsten for en Kjøbstad at regne, og hvor der boede en stor Hob Mennesker.
