saaledes, at alle i Finmarken, Tromsø og Nordland skulde hævde sin Handel i Vaagen, hvorhen ogsaa Bergens Kjøbmænd skulde drage; herved tænkte Kongen at skabe en Kjøbstad i Nord-Norge, men det lykkedes ikke.
Skroven er ogsaa et af de ældste Fiskevær i Nordland. Det nævnes i et Diplom af 23. Aug. 1385, hvor Otto Rømer, Sysselmand paa Haalogaland, stadfæster Drotsetens Brev angaaende Ingrid Tormodsdatters Eiendomme; deriblandt var Skroven. Efter dette synes det, som om Skroven nu var gaaet over i privat Eie; hvorledes ved vi ikke. I den ovenfor anførte Beskrivelse af Schiønnebøl hedder det om Skroven, som han benævner Skrogen: »Søndenfor Voge ligger et andet Fiskevær, det kaldes Skrogen, hvilket Fiskeri der kommer Salten Len til.« Han fortæller saa, hvor tætte Fiskestimerne kan være i Vestfjorden, at Fisken staar saa tæt, at man ikke kan faa Fiskesnøret ud. At Skroven var et af Kongens Fiskevær siges udtrykkelig i det ovenfor nævnte Andragende fra Senjen i 1666.
I det ovenfor nævnte Diplom af 1385 om Ingrid Tormodsdatters Eiendomme nævnes foruden Skroven: Honningsvaag, Sidreyvær og Helganes; om det sidstnævnte var Fiskevær, er dog usikkert; men de to andre er sikre. Balstad Fiskevær nævnes i Aslak Bolts Jordebog (se ovenfor. Erkebispen havde i Landvarde her 800 Fiske. I Schiønnebøls Beskrivelse staar der om Balstad: »Ballestad er en Bondegaard, som kommer Kgl. Maj. til, og der var ogsaa en stor Del Fiskebaade, og om Sommeren kommer der Borgere af Trondhjem med Gods og sælger til dem som der bor.« Naar Balstad nu var en Gaard, som Kongen eiede, maa der være kommet en Rydningsmand og sat sig ned paa Almenningen; men Kongen vedblev at være Eier.
