forholdene og Bebyggelsen, at der opstod Fiskerpladse paa privat Grund; men disse blev efterhaanden bebygget. De ovenfor nævnte Eksempler paa Landvorde fra Nordfjord og andre Steder paa Vestlandet kunde synes at tyde herpaa. Men rimeligvis har der ogsaa været andre Grunde, som det her ikke er Anledning til at gaa nærmere ind paa. Hvad der maa hævdes er, at alle de Fiskevær, som kjendes som Fiskevær fra gammel Tid, er optaget i Kongens Ålmenning, og at vi ikke kjender noget Tilfælde, hvor en privat Mand har taget Landvorde af sin Eiendom uden i Tilfælde, han havde faaet den overdraget af Kongen.
Hermed gaar jeg over til at omtale de enkelte Fiskevær, forsaavidt det maa antages, at de hører til dem, som oprindelig har tilhørt Kongen eller har været ytre Almenninger.
Om Fiskerierne og Fiskeværene i Norge i Middelalderen ved vi meget lidet; det væsentligste er meddelt ovenfor. Det var først ved Begyndelsen af den nyere Tid eller det 16de Aarh., at Fiskerierne og navnlig Sildefisket tog en stærk Opsving. I hvert Fald er det sikkert, at vi nu efterhaanden faar flere og flere Oplysninger om det.
Det ældste Fiskevær, hvorfra større Udror foregik, har vel været Vaagen i Lofoten; det er i hvert Fald det, som først træder frem i Historiens Lys. Beliggenheden var fortrinlig for Deltagelse i det store Fiskeri, som foregik i Vestfjorden, og det ligger rimeligvis langt tilbage i den forhistoriske Tid, at enkelte var blevet opmerksom herpaa og havde begyndt at drage Nytte af det. Nogen større Deltagelse heri kom dog først senere. Paa denne
