Kong Harald Haarfager, som indførte Landvarden, da han erobret Landet«.
I Flatøybogen[1] berettes om Kong Svein Alfivason, at han indførte strenge Love, deriblandt den, »at hver Mand, som roede fra Landet eller gjorde Utror«, skulde betale Kongen 5 Fiske i Landevorde. Heraf sees, at det Paabud, som Kong Harald Haarfager havde givet, at de, som roede fra Kongens Vær (de ytre Almenninger), skulde betale ham 5 Fiske, nu af Kong Svein blev udstrakt til at gjælde alle Fiskere uden Hensyn til, hvor de roede. Det sees heraf, at Landevorden oprindelig var en Afgift, som var knyttet til Kongens Fiskevær eller Almenningerne, og ikke var en Afgift til private Jorddrotter.
I Snorres Olav den helliges Saga Kap. 253 heder det om Kong Sveins Love: »Hverr maðr er á haf reri, skyldi gjalda konungi landvörðu, hvaðan sem hann reri; en þat eru 5 fiskar«.
P. A. Munch[2] forklarer Bestemmelsen om Landvorde saaledes: »Enhver, som drog ud at fiske, skulde betale Landslod; thi den hele Kyst og følgelig al Fiskegrund udenfor den skulde betragtes som Kongens Eiendom«. Her er to Misforstaaelser; Landevorden er ikke nogen Landslod, og hele Kysten betragtedes ikke som Kongens Eiendom; det er kun Almenningerne, der er Tale om, og de omfattede ikke hele Kysten. Jeg forstaar ikke, at Forfatteren kunde fremkomme med saa misvisende Paastande, som ikke finder nogen Støtte i Kilderne.
At den Opfatning, som ovenfor er hævdet, er rigtig, fremgaar af, hvad Sagaen videre beretter. Da Haakon den gode besteg Tronen, gjengav han Bønderne Odelen; hvad der ligger heri, er vanskelig med Sikkerhed at be-
