Indtrøndelagen; men 2 mænd fra hvert skiprede i Namdalen (9 skipreder = 18 mand) og i Romsdalen (8 skipreder = 16 mand) skal nævnes til Frostatinget; de skal ha i tingfareløn 6 ører (F a, c: 3 ører) veiet, hver som er opnævnt til tinget. Men fra Nordmør skal der opnævnes 3 mænd (Fa: 2) fra hvert skiprede (16 skr. = 48 (32) mand) og likesaa fra Opdal (1 skr. = 3 (2) mand) og hver skal ha i reisepenge ½ mark (= 4 ører Fa, c, f: 2 ører veiet) Men 2 ører sølv (Fc: 1 øre veiet, Fe: 1 øre sølv, Fa: 2 ører) skal ydes overalt indenfjords til hver nævndemand til Frostatingsfærden.[1]]
3. (= F I 1, hvor begyndelsen mangler: – – – Men om en forsømmer det, bøte slikt av 2 mark, som falder paa ham efter forholdstallet. Men tingfærdspengene skal overalt indenfjords komme hjem (til nævndemanden), naar der er 3 nætter til hans avreise; men utenfjords raader den, som skal fare, for leveringstiden. Men den, som skal fare, skal ikke utlægge noget av sit eget, undtagen reisen. Men den, som skal fare, skal med vidner fare til aarmanden og si ham til og be ham skaffe sig tingfærdspenger. Nu er saa mælt, at hvis aarmanden skaffer tingfærdslon, da skal han ha bøter (viti) av den, som forsømmer, efter lovens regler, aarmanden skal ha halvdelen og lagmændene (lagmenn) halvdelen, alle fylkesmænd[2], Nu om aarmanden ikke skaffer ham penge, som
- ↑ Resten av L I 2 om at pengene skal hentes i Nidaros av bondekassen mangler i Fa, c, f og er aapenbart nyt i Landsloven; ti F I 1 (avsnit 3) viser, at reisepengene her som i G oprindelig blev utbetalt i hjembygden.
- ↑ Ármaðr skal hafa hálft en lǫgmenn hálft fylkismenn allir. Om fortolkningen se Hertzberg, Proces s. 166 og Maurer, Alter des Gesetzsprecheramtes s. 25, som begge anser lǫgmenn som inkassatorer for »fylkismenn allir«. Men forholdet er nok heller det, at de kongelige lǫgmenn tilegner sig bøndernes andel i
