fæller[1] ha halvdelen og vor konge halvdelen. Men om en fjerdedel eller en ottendel av tingmændene forsømmer det, da skal de betale av 40 marksboten i forhold til sit antal; men om enkeltmand forsømmer det, skal han bøte 3 ører.
3. Olav: Men vi skal skaffe tilveie mat og reisepenge fra de 6 fylker, en halv maanedsmat til mands, hvis ikke veien er længre, og ett saald[2] malt og en øre sølv. Men den mand som forsømmer at skaffe dette, han hindrer færden for den mand[3], og han skal bøte for det 3 ører.
4. Magnus: Men fra Egdafylke skal der fare en mand fra hvert skiprede og jævne paa skiprederne, saa at der farer 20 mand og utrede to maaneders mat i smør og likesaa i mel, en veiet øre sølv eller saa meget myntet sølv, som der utmyntes av en øre, og ett saald malt. Men den skal fare, som lændmænd eller aarmænd eller sysselmænd opnævner. Men denne utredsel skal gjøres efter formuen, og der skal være 3 [bismer]pund smør i denne utredsel (nemlig i hver maanedsmat). Men fra Ryfylke 15 mand fra hver fjerding og utrede halvanden maanedsmat smør og mel til mands, en veiet øre og ett saald malt. Og likesaa mange fra Hordafylke og utrede en maanedsmat av hver sort til mands, en øre sølv og
- ↑ Jfr. G 313: Eigi scal bann leggia fylkna a millom af korne, ne af mat. En ef leggr, þa ero þeir seckir .xl. marca aller fylkismenn. Þat fe a konongr halft, en aller langunautar halft. Jfr. Olavsteksten i slutningen av kapitlet (avs. 5), som viser, at alle mindre tingbøter end 40 marks boten tilfalder Gulatingsmændene udelt og skal utredes paa Gulatinget.
- ↑ 6 mæler eller skjæpper, i vægt = ½ skippund, se Gloss. s. v.
- ↑ Herav synes at fremgaa, at nævndemændene som i F I 1 har hævet sin niste og reisepenge direkte hos bønderne.
