skal nævnes den, at lǫgsǫgumannzþáttr og lǫgrettoþáttr begge i Konungsbók har faat sin plass i slutten av den offentlige ret. Denne omfatter forøvrig kristenretten, tingordningen, drapsretten med baugatal, gridmaal og trygdmaal. Bortset fra kristenretten har hele dette lovstof utvilsomt hørt til Ulfljotslovenes grundstamme. Og naar taatterne om lovsigemanden og logretten er sondret ut fra tingskipingen, da ligger deri et indicium paa, at begge disse institutioner har faat sin utforming paa et senere tidspunkt.
Lagrettetaatten begynder saaledes: »Lagrette skal vi ogsaa ha her hver sommer paa altinget, og den skal altid sitte paa det sted, hvor den længe har været. Der skal være 3 bænkerader rundt om lagretten saa lange, at der rummelig kan sitte paa hver av dem 4 tylvter mænd, det er 12 mænd, som har lagrettesæte, fra hver fjerding og logsogemanden omfram, saa at der skal man raade for lov og for løive (svá þar scolo ríða logom oc lofom). Alle disse skal sitte paa midtbænken, hvor ogsaa vore bisper skal ha plass. De 12 mænd fra Nordlændingernes fjerding, som indehar de 12 godord, som var til dengang de hadde 4 tinglag og 3 goder i hvert tinglag, har lagrettesæte. Men i alle andre fjerdinger, da har de 9 mænd lagrettesæte fra hver fjerding, som indehar de fulde og forne godord, hvorav der var 3 i hvert vaartinglag, da der var 3 tinglag i hver av disse 3 fjerdinger; men disse skal ha med sig én mand fra hvert fornt tinglag, saa at 12 mænd allikevel har lagrettesæte fra hver fjerding. Men alle Nordlændingernes forne godord er beskaaret med en fjerdedel i altingsnævningerne i forhold til alle andre fulde godord her i landet. Alle de mænd, som har lagrettesæte paa den nu nævnte maate, har hver for sig ret til at nedsætte 2 mænd i lagretten med sig til raadføring, én (paa bænken) foran sig og én bak sig og det
