Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu/214

208

G. TANK. OM SÆRRETTIGHEDER TIL ALMENNINGSGRUND OG

Ved lov af 12. marts 1920 om udnyttelse af rettigheder til beite, jagt og fangst m. v. i statens almenninger § 49 er bestemt, at det offentliges ret til at bortleie eller bortbygsle fiske i statsalmenning og til at udstede bevillings-, fæste- eller bygselbrev paa sæter eller fjeldeng i statsalmenning bortfalder, men i samme lovs § 48 heder det, at forsaavidt der ifølge særlig adkomst tilkommer nogen særrettigheder i statens almenning, berøres de ikke af denne lov. Det har derfor fremdeles den dag idag praktisk betydning at afgjøre, hvem der fra gammel tid af har saadanne særrettigheder i solgte og usolgte almenninger, og paa hvilket retsgrundlag disse i tilfelde er bygget. Fjeldstyrerne har efter loven adgang til at ordne almenningsbrugen, bestemme optagelse af nyt beite, foretage udvisning af grund til sætervold og nye sæterbrug, at udstede jagtkort og fiskekort m. m., men brugsrettighederne kan alene udøves af de dertil berettigede eiendomme som fra gammel tid (se lovens §§ 2, 8, 10, 30 og 35). Ogsaa her spiller derfor de gamle afgifter en rolle.