Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu/202

196

G. TANK. OM SÆRRETTIGHEDER TIL ALMENNINGSGRUND OG

De afgifter, som var fastsat af landkommissionen i 1661, blev efterhaanden forøget ved fogdernes foranstaltning, idet disse fulgte det eksempel, som kommissarierne havde givet anvisning paa, og endog opkrævede bygselsum af uskyldsatte sætre og engeslaatter i almenning. Disse afgifter har i forskjellige landsdele havt forskjellige navne. De kaldes græsleieafgifter, engepenge^[1], engeslaattepenge, høsletpenge, engeskat, høskat o. l. De blev opført under den visse indkomst i jordebøgerne sammen med leding, visøre, kvernepenge o. l. Naar der ved forandring af bruger eller ved første gangs bortbygsling blev betalt bygselsum, er denne bygselsum derimod indført i fortegnelserne over den uvisse indkomst sammen med bygselsummer af skyldsatte gaarde og eiendomme under overskriften stedsmaal eller første bygsel. Disse afgifter blev henregnet til de faste jordebogsindkomster og holdtes i regnskaberne afsondret fra de egentlige skatter, der blev paalagt og anordnet ved de aarlig udkommende skatteforordninger. De bør rettelig ansees som privatretslige og ikke som offentligretslige ydelser^[2]. Enkelte fogder har ifølge ordre fra Rentekammeret eller af eget initiativ ført egne saakaldte engeslaattemandtal. Fogderne i Østerdalen har ikke ført saadanne specialmandtal med opgave over, hvad hver enkelt gaard i fogderiet betalte i engeslaatteafgift, men i Gudbrandsdalen blev saadanne opgaver vedlagt fogedregnskaberne hvert aar. Derimod har fogderne i Østerdalen hvert aar udarbeidet saakaldte designationer over alle de engeslaatter, som i aarets løb var bleven bortbygslet. I Gudbrandsdalen fandt bygsling af uskyldsatte slaatter ogsaa sted, men der blev ikke betalt bygselsum som i Østerdalen. Ved disse fortegnelser fra

1. Arent Berentsen Bergen. Danmark och Norges fruchtbar herlighed, side 101.
2. Se bl. a. reskript af 21. september 1799, der er trykt i Wessel-Bergs reskriptsamling.