altinget (929–30). Are frode (kap. 2–3) beretter herom følgende:
2, »Men da Island vidt omkring var bygdd, bragte en austrœn (norsk) mand, som het Ulfljót, først love (lǫg) hit ut fra Norge (saa sa Teit[1] os), og de blev da kaldt Ulfljóts love; (han var far til Gunnar, som Djupdølerne i Eyjafjord er komne fra); men de fleste av disse love var sat efter det (sett at þvi), som dengang var Gulatingslove, eller saaledes som Torleiv Hordakaaresson den spake tilraadet at øke eller ophæve eller ændre (annan veg setja) disse. Ulfljót bodde øst i Lon; det er sagt, at Grim Gjeithaar[2] skal ha været hans fosterbror, han som efter hans (ɔ: Ulfljóts) raad undersøkte hele Island før altinget begyndte; herfor fik han 1 penning av hver mand her i landet, men han gav siden disse penger til hovene.
3. Altinget blev sat efter Ulfljóts og alle landsmænds raad der, hvor det nu er; men før var der þing paa Kjalarnes, det som landnamsmanden Torstein Ingolfsson, far til logsogemanden Torkel Maane, hadde der og de høvdinger, som sluttet sig til det. Men en mand, som eiet land i Blaaskogar[3], var blit skyldig i mord paa en træl eller løising; han kaldes Tore Kroppinskjegge og hans dattersøn het Torvald Kroppinskjegge, han som siden for til Austfjorden og brændte der inde sin bror Gunnar (saa sa os Hall Urøkjason); men den myrdede
- ↑ Teit, søn av biskop Isleif f. 1006, biskop i Skaalholt 1056–80, opdraget sammen med Are hos Hall i Haukadal f. 995 † 1089.
- ↑ Geitskor kan baade læses geitskór, gjeitsko og geitskor, gjeithaar, en mand, hvis haar ligner gjeiteragg. Det sisste svarer til familienavnet Gaitskarr, som man har fundet i mellemengelsk, se Hugo Pipping, Studier i nordisk filologi I 19 1910.
- ↑ Bláskógaheiðr (nu Gagnheiðr) ved foten av Ármannsfell paa nordsiden, nordenfor Ölfussvatn.
