paaberaabte Forfatter, at det egentlig først var paa Ørbyhus, hvorhen han sandsynligvis blev flyttet i November 1574, at denne Beskjæftigelse tog sin Begyndelse[1]. Man har længe sneget Erik som sonetter er forskjellige Poesier i det svenske Sprog, nemlig af to endnu brugelige Psalmer og af en Kjærlighedsvise: „Väl ar den som från höga klippor Kan vandra på en nedrig ban“ o. s. v., men det er godtgjort, at alle disse Vers hidrøre fra andre Forfattere; den ene af Psalmerne var saaledes allerede trykt i en dansk Samling længe før den Tid, og Kjærlighedsvisen er af Martin Opitz. Hvad han derimod bevislig har skrevet, stemmer i mærkelig Grad just med den Aand og Tænkemaade, der træder os imøde i Querelae Suedicae. Først møde vi en Oversættelse af den Forfatter, som er al den antiskandinaviske Historieforvansknings og alle antiskandinaviske Pamphleters egentlige Stamfader, Johannes Magnus, hvis navnkundige Historia de omnibus Gothorum Sueonumque regibus han ikke alene oversatte paa Svensk, men ogsaa forsynede med latinske Vers om Kongerne[2]. Dernæst har han, aabenbart stedt i Forlegenhed for Papir, benyttet Marginen og en Del rene Blade af et Exemplar af M. Ant. Sabellici Opera (ed. Basileae 1538, Fol.) til at nedskrive, tildels, som det synes, med en tilspidset Træpinde som Pen og med Sodvand som Blæk, en vidtløftig historisk-politisk Opsats paa Latin: „Argumentationes pro juris haareditario R. Erici XIV etc.“ Disse sidste Antegnelser, der af indre Kjendemærker kunne henføres til Aaret 1575 og findes paa det Kongelige Bibliothek i Stockholm, ere (dog kun for en Del) trykte i Handlingar. rör. Skandinaviens Historia
