Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/528

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

der kraftpatriotisk Fanatisme og et endog for Syvaarskrigens Tid saare vidtdrevet Nationalhad mod Danmark. Forøvrigt er der i Digtet selv Intet, som kan give noget bestemt Vink til at udfinde Forfatterens Navn.

Men der existerer en anden, ligeledes paa Latin, dog i Prosa, affattet historisk-politisk Opsats fra samme Tid, der, naar den jevnføres med Querelae Suedicae, frembyder saa megen indre Lighed dermed, at det maa forekomme høist sandsynligt, at de to Stykker skrive sig fra den samme Haand. Er denne min Antagelse rigtig, da er Forfatteren af vort Poem ingen ringere Mand end den ulykkelige Kong Erik den Fjortende[1].

Som bekjendt havde denne Konge, som overhovedet flere af Kong Gustavs Børn, faaet en lærd Opdragelse, paa hvilken han selv satte høi Pris. Han førte sin Dagbog paa Latin, talte dette Sprog med stor Færdighed og yndede at omgaaes Lærde. Han blev, som man ved, afsat 1568 og førte derefter et ulykkeligt Liv som Fange paa ikke mindre end sex forskjellige Steder: i Stockholm, i Aabo, paa Kastelholms Slot paa Aaland, paa Gripsholm, Vesteraas Slot og Ørbyhus, indtil Døden endelig (fremkaldt, som den nyeste Forsker af hans Fængselslivs Hændelser har ment, ved Gift[2]) endte hans Lidelser den 26 Februar 1577.

At han i sit Fængsel, forsaavidtsom Brugen af Skrivematerialier var ham tilstedet, sysselsatte sig med en Art Forfatterskab, har længe været bekjendt, dog mener den nys

  1. Allerede 1873 har jeg fremsat denne min Antagelse i et Foredrag i Christiania Videnskabsselskab (se Selskabets Forhandlinger for 1873, S. 494).
  2. Nya bidrag till svar på frågan: „Har Konung Erik XIV dött af förgift?“ Af A. G. Ahlqvist. (Aftryck ur rektorsprogram vid Vexjö h. Elementarläroverk, V. T. 1873).