Vi have nu udførlig gjennemgaaet Digtets Indhold. Det
er vistnok saa, at ingen fordomsfri Mand vil kunne skjænke
dets Udtalelser nogen Tiltro eller i nogen Maade indrømme
disse nogen Indflydelse paa sin historiske Opfatning. Og
dog have de varme Udbrud om det gamle Norges Glands
og Herlighed en vis Interesse. Thi de vise os, at de uklare
Forestillinger om Norges fordums Velmagt, som netop noget
efter Reformationstiden begyndte at danne sig i Landet selv, og
som snart fandt et Udtryk gjennem Absalon Pederssøns Norges
Beskrivelse, senere gjennem Mythen om Hamars Rigdom
og Storhed og tildels ogsaa gjennem Peder Claussøn, have
rørt sig endog i Sverige.
Querelae Suedicae kan ikke være ældre end Syvaarskrigen, da Christiern Munk, Befalingsmand paa Akershus i denne Feide, omtales deri; hermed bortfalder den i Langebekiana (S. 271) fremsatte Formodning om, at Digtet skulde hidrøre allerede fra Kong Gustavs Tid, thi Christiern Munk havde før Krigens Udbrud endnu ingen Anledning havt til at gjøre sig forhadt i Sverige. Meget senere end den nævnte Krig kan Stykket efter alle indre Mærker dog heller ikke vel sættes. Hvad Forfatteren angaar, da røber han, som Læseren vil have seet, megen Styrke i det latinske Sprog, men tillige, at hans Kundskab om Begivenhederne dyder af urene Kilder og mere er øst af usikre Traditioner, end af paalidelige Vidnesbyrd. Næsten hver Linie bærer Spor af, at hans historiske Blik er i høieste Grad omtaaget, og det Hele aan-
kjendt i Sverige, sigtes til Svanings Chronicon Joannis Regis, der ledsager denne Forfatters i 1560 under Petri Parvi Navn udgivne Refutatio Calumniarum &c. Det os vedkommende Sted findes i hint Skrift B. b. 2.
