havde Adgang til dem[1]. Har vil man (p. 271–280) ogsaa finde et Stykke af Querel. Sued. lib. II. meddelt, idet enten Langebek ikke har afskrevet det hele af ham forefundne Brudstykke eller Nyerup har nøiet sig med at aftrykke. kun en Del af Langebeks Afskrift. At Dr. Mennanders Haandskrift har omfattet mere, end hvad vi besidde i Langebekiana, fremgaar af en Indledningsbemærkning (uvist om af Langebek selv eller af Nyerup), hvori omtales, at Digtets Forfatter „skarpt gjennemhegler, at Kongen af Danmark havde igjen optaget de tre Kroner i Vaabenet“, noget, hvorom der ikke med et Ord tales i det trykte Fragment. Da dettes Indhold fornemmelig angaar den danske Regjerings paastaaede Synder mod Norge i den kalmarske Unions Tid, har Digtet siden Trykningen fornemmelig tildraget sig norske Historikeres Opmærksomhed. J. Chr. Berg har saaledes citeret det, ligesaa J. E. Sars (Nord. Univ. Tidsskr. IV. S. S. 1 og 13), hvorimod Allen og Lange (der i sin Afhandling om Eierne af Giske Gaard nok kunde havt nogen Brug derfor) have forbigaaet det i Taushed, enten fordi de ligefrem ikke have været opmærksomme derpaa, eller fordi de ikke have anseet det Opmærksomhed og Omtale værd. Jeg vil heller ikke negte, at jeg selv oprindelig følte Interesse af dette Poem, mere fordi dets Forfatter viste sig som en med den latinske Verskunst fortrolig Humanist, end paa Grund af den historiske Belærelse, jeg kunde finde deri.
- ↑ Ikke ganske Lidet af Langebeks haandskrevne Efterladenskab kom nemlig – uvist paa hvilken Maade –i Kancellirevisor Halvor Andersens Besiddelse og tilfaldt senere tilligemed hans store Bogsamling det norske Universitetsbibliothek. I andet Bind af Norsk Hist. Tidsskrift har jeg meddelt eller benyttet forskjellige af disse indtil da upaaagtede Langebekske Papirer.
