Naar vi med Erkjendtlighed og Beundring tænke tilbage paa Jacob Langebeks fortjenstlige Virksomhed, ville vi heller ikke glemme det smukke Træk hos denne lærde Forsker, at han var hævet over de nationale Fordomme, som endnu i hans Tid saa ofte fjernede Danske og Svenske fra hinanden, selv der, hvor det alene gjaldt videnskabelig og literær Berøring. Han var en af de faa Danske i hine Dage, som reiste i Sverige og havde Venner der, iblandt hvilke navnlig den lærde Brocmann stod ham meget nær. Idet Langebek rundt om i Broderriget eftersporede historiske Monumenter af enhver Art, saavel antiqvariske som literære, kom han ogsaa til Finland og stedte her hos en theologisk Professor, Dr. Mennander i Aabo, paa et længere anonymt, i elegante latinske Disticha affattet Poem, der havde Titelen Querelae Suedicae. Det var inddelt i tre Bøger, men defect, idet saavel Begyndelsen som Enden fattedes. Imidlertid vakte Poemet, hvis Affattelsestid Langebek troede at kunne sætte til Slutningen af Gustav Vasas Regjering, hans Interesse, og han afskrev det – idetmindste for en Del. Som bekjendt udkom i 1794 ved R. Nyerups omsorg under Titelen Langebekiana et Udvalg af Langebeks Papirer, forsaavidt han
