Paa samme Tid som den halv tydske Grevefeide udkjæmpedes i Danmark, var, som bekjendt, Westphalen Skuepladsen for det mærkelige Gjendøberriges Udskeielser og derpaa følgende bratte Undergang i Münster. At disse tvende Feider ikke vare ganske uden Berøringer og, om end kun i ringere Grad og middelbart, indbyrdes greb ind i hinanden, maatte allerede blive en Følge deraf, at begge væsentlig maatte føres med tydske Landseknegte, og altsaa en vis Concurrence finde Sted ved Hvervingerne; af de samme leiede Stridsmænd, som stode under Vaaben udenfor Kjøbenhavns Mure, have sikkert nogle ogsaa staaet udenfor Münsters. Landgreve Philip af Hessen, Christian den Tredies trofaste Ven, var ogsaa Biskop Frantz af Münsters Allierede.
Den indholdsrige og omhyggelige Samling af Dokumenter til Gjendøberstatens Historie, som C. A. Cornelius i 1853 har udgivet[1], meddeler ogsaa et Par Bidrag til dette Forholds Belysning. Man erfarer, at Melchior Rantzau, denne mærkelige Mand, hvis Energi og Klogskab som Statsmand og Underhandler i saa væsentlig Grad bidrog til at støtte Christian den Tredie i Kampen og ligetil sin Død 1539 gav hans hele Regjering en Fasthed og Holdning, som den efter den Tid neppe i lige Grad besad, allerede i Begyndelsen af Juni 1534, da Grev Christopher og Lybekkerne havde angrebet Holsten, men endnu Ingen var beredt paa, at Landskaberne ved Øresund saa brat skulde hjemsøges, færdedes i Westphalen paa sin Herres Vegne for at hverve Knegte
- ↑ Berichte der Augenzeugen über das Münsterische Wiedertaüferreich, hg. v. Dr. C. A. Cornelius, Münster 1853 (ogsaa under Titel: Die Geschichtsquellen des Bisthums Münster, hg. von Freunden der vaterländisehen Geschichte, B. II.
