Som det vil sees, omhandles i denne Zeitung ei alene
Kjøbenhavns Overgivelse, men ogsaa senere Begivenheder,
saaledes ogsaa Rigsraadernes Forpligtelse; Notitsen om Hr.
Tyge Krabbe er her interessant.
Et Par Uger efter Kjøbenhavns Indtagelse (11–12 August) udførte Christian den Tredie sit Statskup, idet han lod Bisperne fængsle og derpaa tiltvang sig de verdslige Rigsraaders Samtykke til, at den biskopelige værdighed for bestandig skulde være afskaffet i Danmark. Denne Begivenhed, hvis sande Sammenhæng indtil for faa Aar siden var fuldstændig ubekjendt, har jeg selv først belyst ved at gjøre opmærksom paa den preussiske Admiral Johan Peins samtidige Brev derom[1], hvorefter Peins Brev senere er blevet fuldstændig aftrykt paa flere Steder[2] og Sagen selv nærmere fremstillet af C. Paludan-Müller[3].
Til Fuldstændiggjørelse af Historien om Kongens Situation efter den indgribende Forandring i Kirkens og Statens Forhold, som han ved dette dristige Skridt – udentvivl især efter Melchior Rantzaus Tilskyndelse – havde gjennemført, kan her endvidere oplyses Følgende. Kongen meddelte Søndag efter Laurentii (13 August), altsaa strax efter Bispernes Fængsling, sin fortrolige Forbundsfælle Landgreve Philip af Hessen fuld Besked om, hvad han havde gjort, „dass er etlich Reichs Rathe und Bischöfe der Beschwerungen halben, so er in viel Wegen in verlaufener Kriegshandelung von ihnen begegnet, gefänglich hat annehmen und verwehrlicher Orte furen
- ↑ Chr.a Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1867, S. 204–210 (cfr. Danske Mag 4de Række, 3, 215).
- ↑ Rørdam Mon Hist. Dan. 1, 201, O. Nielsens Kjøbenhavns Diplornatarium, B. 1, No. 269.
- ↑ De første Konger af den Oldenborgske Slægt, S. 620 fgg. Smlgn. ogsaa Helveg, Den danske Kirkes Historie til Reform., 2, 1016 fgg.
