hyldet ham som Konge, toges lidet Hensyn. Albrecht skulde derfor ikke sætte disse Adelsmænd paa fri Fod, men derimod overlevere dem til Christians Lensmand paa Segeberg i Holsten. Indtil dette skede, skulde tolv af Hertugens fornemste Folk forblive i Kongens Vold som Gidsler[1].
Om Eftermiddagen samme Dag, den ni og tyvende Juli, tog Kongen den overgivne Hovedstad i Besiddelse, idet han sendte to Fænniker af sit Krigsfolk ind gjennem dens Porte. Samtidig bleve Levnetsmidler bragte ind til den elendige Befolkning. Byen frembød i Sandhed et rædsomt Skue. „Jeg finder dette (skriver den preussiske Admiral Johan Pein til sin Herre i Kønigsberg) næsten lige med Jerusalems Beleiring. Var ikke Hans Majestæt saa mild, var det ogsaa gaaet som i Jerusalem, thi Børnene sugede allerede Blod af Moderens Bryst. Ved Graven og paa Voldene fandtes døde Børn liggende med Græs og Blomster i Munden“[2].
Grev Christopher fik kun Lov til at tilbringe en eneste Nat i Byen[3]. Hertugen og hans Familie fik paa Johan Peins Forbøn Lov til at indskibe sig paa et preussisk Skib, istedenfor, som Kongen først havde villet, at føres overland til Kjøge og derfra at føres over til Tydskland. Det var neppe mange Danske, som benyttede den givne Tilladelse til at forlade sit Fædreland for at undgaa at leve under Kong Christians Herredømme. Vi kjende idetmindste kun faa Navne. En af dem var Otto Anderssøn Ulfeldt, Søren Norbys gamle Vaabenbroder. Han foretrak at ofre sine ikke ubetydelige faste Eiendomme, der nu alle inddroges af Kongen.
- ↑ C. Paludan-Müllers Fire Studier til Grevefeidens Historie. Hans Beretning kan suppleres ved forskjellige Smaabreve (Levninger af Eske Bildes store Archiv) i Geh.-Archivet.
- ↑ Geh.-Arch. (Kønigsbergske Afskr.)
- ↑ Fogden Nils Berildssøns Brev til Fru Sophie Krummedike, Valden Løverdag post assumt. (ɔ: 19 August) 1536. (Geh.-Arch.)
