første Dage af Juli kom en ny tydsk Fyrste til Byen for om muligt at mægle Forlig mellem Kongen og hans Modstander. Det var Hertug Vilhelm af Braunschweig-Wolfenbüttel, morbroder af Christian den Tredies Dronning, men tillige ved Familieforbindelser knyttet, og det vistnok nærmere, til Hertug Albrecht af Meklenburg. Men denne vilde endnu ikke høre paa nogen mægling. Omtrent ved samme Tid fandt Christian den Tredies Mænd paa et eiendommeligt middel til at prøve, om de Beleirede virkelig endnu haabede paa nederlandsk Hjelp. Man lod nemlig anholde alle Handelsskibe, der vilde løbe ind i Sundet, indtil man havde et Par hundrede, og dem lod man da som en samlet Flaade løbe op mod Kjøbenhavn, idet den kongelige Flaade sendtes ud imod dem. Et Par Timers Tid maatte saa de to Fiender levere hinanden en Skinfegtning, for at det kunde se ud, som om Hollænderne vare i Sundet. De Beleirede gave tre Signalskud fra Volden. Rimeligvis har Synet af denne Skinkamp været en grusom Skuffelse for de Beleirede, skjønt man i den kongelige Leir ikke var saa ganske vis paa, om disse virkelig antoge den store skare af Handelsskibe for en hollandsk Krigeflaade. Men, hvorom Alting er, Greven, Hertugen og Borgermestrene maatte dog nu omsider falde tilfode. Nøden og mangelen var jo tilsidst bleven saa stor, at Herrerne selv tilsidst følte dens Tryk.
Den sex og tyvende Juli søgte da Hertug Albrecht Leide for personlig at underhandle om Overgivelse. To Dage efter gjorde Byens Borgermestre det samme, og Christian den Tredie kunde nu melde sin trofaste og virksomme Forbundsfælle, Landgreve Philip af Hessen, at han i Løbet af Morgendagen haabede at have Staden i sin Magt[1]. Denne Forventning
- ↑ Geh.-Archivet (Hessen).
