ut inde multi pascerentur: hoc consilio, ut declararet suam clementiam et benevolentiam cognatae suae principissae, quae adhuc vivit. Interea tamen inde quoque alebatur dominus cum plurimis aliis, ita ut non facerent deditionem saltem longo tempore. Capitaneus, qui ibidem erat, interdin dormiebat, ne conspiceretur et interficeretur: noctu vero ordinabat vigilias, circumibat et alia ad militarem apparatum peninentia parabat.
(Locorum communium collectanea e Johanne Manlio tum ex lectionibus D. Philippi Melanchthonis tum ex aliis doctissimorum virorum relationibus excerpta. Buddissinae 1565. 8vo, p. 278–279).
Som bekjendt hører Kjøbenhavns Beleiring i Grevefeiden. til de mærkeligste Beleiringer ikke alene i den nordiske, men – man tor dristig paastaa det – i den almindelige Historie. Den varede over et Aar, ligefra Midsommerstid 1535 til 29de Juli 1536, men kan dog først siges at være bleven for Alvor haard og fortvivlet for de Beleirede, da alle øvrige stæder og Fæstninger i Danmark vare indtagne og Kongen kunde samle sine Kræfter mod det Maal at tvinge sin gjenstridige Hovedstad, det vil sige fra Begyndelsen af Sommeren 1536.
Baade de Angribende og de Beleirede vare for den største Del Tydskere. Udenfor Stadens volde laa Slesvigs og Holstens Hertug, Christian den Tredie, udvalgt Konge til Danmark. I hans Sold stode talrige Skarer af Datidens sædvanlige Stridsmænd, tydske Leietropper; saavel Landseknegte som Ryttere. De anførtes af sine egne Høvedsmænd,
