Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/475

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
NOGLE UPAAAGTEDE BIDRAG TIL DANMARKS HISTORIE UNDER GREVEFEIDEN.
VED L. DAAE.

Af det indholdsrige og fortræffelige Samlerværk „Bibliothek des Literarischen Vereins in Stuttgart“ udkom 1872 et Bind med Titelen: „Die ersten Deutschen Zeitungen 1505–1599“ ved Emil Weller. – Man vil dog i dette Arbeide kun finde de fem ældste af disse Flyveblade samt et Udvalg af de mærkeligste .blandt de følgende (indtil 1535) i fuldstændige Aftryk. De øvrige Masser af hidtil bekjendte „Zeitungen“ opregnes kun bibliographisk med Angivelse af det Bibliothek, i hvori de i Regelen unike Exemplarer opbevares. Udgiveren har derhos strengt holdt sig til de Smaaskrifter af denne Art, som selv udtrykkelig kalde sig „Zeitungen“, og udelukket de i Regelen ganske ligeartede Stykker, der fremtræde under Titler som „Anzeigen“, „Berichte“, „Historien“, „Relationen“ o. s. v., idet han mener, at hans Bibliographi, om ogsaa disse skulde have været medtagne vilde have svulmet op til det tidobbelte Omfang.

Idet jeg gjennemgik Wellers Arbeide, stødte jeg paa en Række af de mest fristende Titler paa samtidige Bidrag til Oplysning om saagodtsom alle det sextende Aarhundredes Begivenheder, Bidrag, som for den Historiker, der kunde