Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/474

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
444
GUSTAV STORM. STUDIET AF DEN NORDISKE MYTHOLOGI.

selvstændig og endog fremragende Plads i de ældre Guders Række som Guder for det praktiske Liv, Søfartens Gud Njord, Frugtbarhedens Gud Frøj og Kjærligheden og Huslivets Gudinde Frøja. Naar man derimod paa meget svage Indicier har gjort Frøj til Solgud, Frøja til Morgenrødens eller endog Maanens Gudinde, har man begaaet de samme Synder mod den sammenlignende Methode, som ovenfor er paapegede.

Jeg standser her ved Forgaarden til den egentlige nordiske Mythologi, ikke blot fordi jeg i én Time kun kan naa til at antyde Grundlinjerne af et mythologisk System, men ogsaa fordi jeg haaber at have paavist, at hvis Mythologien skal hævde sig en selvgyldig Stilling inden de moderne Videnskaber, maa det være ved en Forbindelse mellem den sammenlignende Methode og den historiske Kritik.