have Adgang til at se de opregnedeTjeoer selv, vilde være af allerhøieste Vigtighed. Min Forventning om at støde paa nye Kilder ogsaa til den nordiske Historie blev ikke skuffet. Ikke alene fandtes (Pag. 169) omtalt en „Neue Zeitung“ om Moskoviternes Grusomhed af 1561, der var hentet fra danske Gesandters Beretning, men ogsaa samtidige Fremstillinger om flere af Syvaarskrigens Hændelser, saaledes om Søslaget ved Bornholm 1564, beskrevet at et Øienvidne (Pag. 177), om Kampen ved Halmstad samme Aar (Pag. 178), om forskjellige Forhold i 1567 (Pag. 199), videre en „Wunderzeitung“ af 1580 om Muus, nedregnede fra Himmelen i Norge, altsaa om Lemænd (Pag. 267), m. M.
Hvad der imidlertid mest vakte min Interesse, var tvende „Zeitungen“, trykte 1536, den ene om Søkrigen i Norden under Grevefeiden, den anden om den samme skjebnesvangre Feides Slutningskatastrophe, Kjøbenhavns Overgivelse til Christian den Tredie den 29 Juli 1536. Af disse hidtil ganske upaaagtede Kildeskrifter besluttede jeg strax, om muligt, at erhverve mig Afskrifter. Wellers Registratur udviste, at de begge befandt sig paa Bibliotheket i München, og jeg henvendte mig da til en derværende Videnskabsmand, hvis velvilje mod Norge og Nordmænd aldrig svigter, den af vor Oldhistorie og vore Retsantiquiteter høitfortjente Professor, Dr. Konrad Maurer. Jeg fik af ham mere, end jeg havde ventet eller bedet om, nemlig ei alene Afskriften men Afskrifter fra Maurers egen Haand. Efter at have gjennemgaaet disse og i Christiania Videnskabsselskab givet en Oversigt over deres Indhold, besluttede jeg at lade dem trykke. Og idet jeg herved meddeler dem, medgiver jeg ved samme Leilighed et Par andre, ligeledes af hidtil overseede tydske Kilder hentede Smaabidrag til de samme Aars Historie.
