Europa“, og dette er skeet derved, at Sprogforskningen har paapeget Mythernes Grundlag i de oprindelige lave Kulturtilstande hos vore inde-europæiske Fædre[1]. Ved den korparative Methode er det allerede blevet muligt at paavise de forskjellige Udviklingstrin i de indoeuropæiske Religioner, idet man altid seer Religionen i Forbindelse med de øvrige Kulturstandpunkter. For at opdage Grundlaget for vore Fædres Religion, maa vi derfor levere Hovedtrækkene af Kulturudviklingen fra det fælles indoeuropæiske Tidsrum, indtil Historiens Lys breder sig ud over de nordgermaniske Nationer, idet vi dog strængt holder os til hvad Videnskaben har slaaet fast.
Det ældste kjendte Kulturstandpunkt, som vi med nuværende Midler kan stige op til, er ikke videre højt, men dog saa højt, at det har hævet sig ud over de egentlige Vildes Jæger- og Fiskerliv. De ældste Indoeuropæere har været Nomader og levet af sine Hjorde paa Græsgangene i et Indland; de har tæmmet Husdyrene Oxen, Faaret, Svinet og Hunden, men kjendte Hesten og Gjeden kun i vild Tilstand; de boede om Sommeren paa store (4 Hjuls og 6 Hjuls) Vogne, forspændte med Oxer og dækkede af Huder, om Vinteren enten i Huler nede i Jorden eller i usle Hytter af Træ og flettede Vidjer, runde som Telte, med Røghul i Ta-
- ↑ Allerede i 1850 kunde Kuhn, efter at have gjort det tidligste Forsøg til af Sproget at paavise Indoeuropæernes Kulturtilstand, udtale om denne: Das sich so enthüllende Bild wird freilich nicht den Ansprüchen derer genügen, die in der Urzeit überall tiefe Spekulation und in der unseren nichts als gedankenlose Verflachung sehen, aber es wird den Ansprüchen derer genügen, die aus der Geschichte gelernt haben, dans der Entwickelungsgang der Menschheit im ewiger Fortschritt zum Edlern und Bessern ist und die fern von weichlicher Klage um die geschwundene goldene Zeit dem gewaltigen Gange der eisernen alle ihre Kräfte zuwenden (Webers Indische Studien I 363).
