af Finn Magnusen, der lod ogsaa ham i Grimnismál se et kalendarisk-astronomisk Digt; vistnok kunde hans specielle historiske Yndlingstheorier lede ham paa Vildspor ogsaa i Mythologien; men hans nøgterne Kritik indsaa dog, paa hvilke Afveje Mytheforskningen med Grimms Elever var kommen ind, og ialfald er det Munchs Fortjeneste at have paavist Vanegudernes Sammenhæng med den ældgamle Nerthus-Dyrkelse i Østerlandene og gjort sandsynlig, at Vanerne er en senere Udvikling fra det fælles-germaniske Standpunkt. Mangelen ved saavel Munchs som Grimms Methode var, at de ikke kunde støtte eller kontrollere det vundne fælles-germaniske Standpunkt fra beslægtede Folks Myther; thi endnu var man kun naaet til de første etymologiske Forsøg i at sammenstille Gudenavne fra de forskjellige indo-europæiske Religioner. Fremskridtet er først bleven mulig ved den komparative Methodes Anvendelse paa de indiske og persiske Sprogmonumenter.
Den komparative Methode har begrundet Sprogenes Historie. Fra Opdagelsen af Lydlove for Overgangen mellem beslægtede Sprog har den gaaet videre til at bestemme de ældre Sprogformers Udseende og deres Udgangspunkt i tabte Fællessprog, med samme sikkerhed som Naturforskere fra beslægtede Species slutter til Ordner og Klassen. Den komparative Sprogmethode har bevist sin Rigtighed ved fra kjendte Sprog at fortolke beslægtede ukjendte, saaledes at man f. Ex. har læst de persiske Religionsbøger ved Hjelp af Old-Indisk og i de seneste Aar har fortolket de skythiske Sproglevninger ved Hjelp af de persiske[1]. Ved at bestemme det ældre indo-europæiske Fællessprogs Udseende har Methoden formaaet at grundlægge en Sproghistorie, men den har
- ↑ Müllenhoff i Monatsb. d. berl. Acad. 1866. S. 549 ff.
