og hædrende maade har virket til paa studiernes omraade at vedligeholde forbindelsen mellem Skandinaver og Tysker. Han anføres ogsaa overalt, hvor tyske lærde omtale nordiske forhold som første autoritet, og selv da deltagerne i den anden tyske polarexpedition til de grønlandske farvande skulde affatte sin udførlige reiseberetning, var det Maurer, der erholdt anmodning om at meddele, hvad man vidste om Grønlands opdagelse og historiske forhold. Paa den anden side er han for sine fag mere og mere bleven de nordiske lærdes altid beredvillige tilflugt og raadgiver i Tyskland, og der er i de senere aar ikke udkommet ret mange værker i de nordiske litteraturer paa jurisprudentsens, historiens eller den germaniske filologis feldter, uden at de jo i ham have fundet en sagkyndig og velvillig anmelder og bedømmer.
Som videnskabsmand er Maurer fremfor alt kritiker. Han lader ingen nedarvet lære beholde sin autoritet, hvis der overhovedet lader sig anføre tvivl mod dens fulde rigtighed, og for at afgjøre, hvorvidt dette er tilfældet, gaar han sine forgjængeres theorier omhyggelig efter og plukker dem ubarmhjertigt fra hinanden, naar de ikke tilfredsstille ham. Han forstaar herved mesterlig at benytte alle filologiens hjælpemidler, og textkritik, etymologiske undersøgelser og en omhyggelig vurdering af de forskjellige historiske beretninger anvender han i stor udstrækning ogsaa ved ublandet retshistoriske studier. Men ligesaa skeptisk som hans kritik er, ligesaa kombinatorisk er hans skaberevne, naar det gjælder paa den ryddede grund at opføre en ny bygning. Man ser ham i saa henseende undertiden bebreidet en altfor stor dristighed; men saasandt videnskabens udvikling altid bevæger sig gjennem hypotheser, vil man være tilbøielig til at indrømme den den største ros, der forstaar at bringe nye og hidtil uprøvede synsmaader frem til granskning, og det vil stedse netop for de kraftigste aander besidde en særegen tillokkelse at turde gjøre sig uafhængige af de ældre systemers ensidighed. Og en saadan videnskabelig uafhængighed af al skole er maaske Maurers mest karakteriserende egenskab. Drivende sit studium fjernt fra Norden var han ganske henvist til sin egen opfattelse og afskaaren fra al adgang til hos fagfæller gjennem privat meningsudvexling at hente dens i saa høi grad støttende, men som oftest tillige stærkt assimilerende foreløbige kritik. Med de lærde i Kristiania og Kjøbenhavn kom han
