anledning til indgaaende at behandle dette vigtige retsinstituts former i Norden. – Af interesse er ogsaa hans vistnok i det væsentlige uimodsigelige paavisning af, at den i vor udgave af Norges gamle love under navn af Sverres kristenret optagne lovsamling intet har med Sverre at gjøre, men tilhører det følgende aarhundrede og sandsynligvis er et af de første raa udkast til reformerne under Magnus lagabøter. – Efter anmodning af professor Holtzendorff, udgiveren af den juridiske encyclopædie, har Maurer endelig i dette værk leveret en oversigt over de nordiske retskilders historie, der vistnok maa anerkjendes at være den bedste og mest brugbare, som overhovedet haves.
Men ved siden heraf har Maurer egns vedblevet at udtale sig over mere filologiske stridspunkter. Særlig bekjendt er saaledes hans afhandling Ueber die Ausdrücke altnordische, altnorwegische und isländische Sprache, et omfangsrigt arbeide, hvori han med en aldrig svigtende sagkundskab og ved hjælp af et meget lærd og vidtløftigt kritisk apparat skrift for skrift gjennemgaar den gamle litteratur og søger at bestemme deres alder, tilblivelsessted og indbyrdes laaneforhold. Afhandlingen er et indlæg i den bekjendte strid om oldsprogets og dets litteraturs benævnelse, og har som saadant ingenlunde gaaet fri for modsigelse. Forfatteren optræder nemlig lige bestemt med de danske og svenske fordringer paa umiddelbar andel i den norrøne litteratur, som mod den Keyserske lære om folketraditionens evne til at skabe fuldt færdige sagaer. Han indrømmer sagaskriverne fuld rang som forfattere og kommer derved til at fremhæve Islændernes fortjenester ligeoverfor den norske historikers mindre grad af anerkjendelse. Som han selv finder, i overensstemmelse hermed forkaster han betegnelsen „oldnorsk“; men da han heller ikke anser ordet „islandsk“ i denne forbindelse ganske passende, holder han paa udtrykket „oldnordisk“, som han vil have forstaaet i den udelukkende betydning af norsk-islandsk i modsætning til oldsvensk og olddansk. I anledning af Islands tusindaarsfest vil han endelig i sommerens løb udgive en Islandshistorie under titel: Island von seiner ersten Entdeckung bis zum Untergange des Freistaats.
Af denne oversigt over Maurers litterære virksomhed, til hvis udfyldelse forøvrigt nedenfor er indtagen en fortegnelse over hans talrige skrifter,vil det have fremgaaet, at han paa en for videnskaben høist frugtbringende, ligesom for ham selv og hans land betegnende
