ogsaa først i personlig forbindelse som moden mand, og hans videnskabelige opdragelse var fuldendt længe før de i hine universitetsstæder blomstrende historiske skoler kunde tænke paa at gjøre ham til discipel. Med selvstændige granskninger traadte han meget mere op ved siden af deres grundlæggere, og hans værker byde derfor helt igjennem en gavnlig og høist velkommen anledning til kontrol med og udfyldelse af de i Skandinavien selv gangbare anskuelser og bevisførelser. Om man end i dette eller hint spørgsmaal kan være noksaa uenig med ham, er det saaledes kun en nøgen erkjendelse af det sande forhold, naar det med tak maa indrømmes, at Konrad Maurer ved sin deltagelse ogsaa i vor videnskabelige diskussion mægtigt og levende har bidraget til at fremme forskningens arbeide. Hvad han fremdeles for sit eget og for vort land erholder kraft til at udrette, vil altid heroppe blive modtaget med den livligste og mest erkjendtlige høiagtelse.
Maurer giftede sig efter sin hjemkomst fra Island med Valerie v. Faulhaber, tilhørende en gammel patricierfamilie fra Ulm. Hendes og hendes mands intelligente og behagelige hus, hvor man modtages med hjertelig og – om det tør siges – en i sandhed nordisk gjæstfrihed, vil altid være det kjæreste minde, en skandinavisk videnskabsmand medbringer fra München. Med flere fremragende Nordboer staar Maurer i personligt venskabsforhold, saaledes med den yngre Hildebrand i Stockholm, Islænderen Gudbrand Vigfussön og Nordmændene P. Chr. Asbjørnsen og Fr. Brandt. Høsten 1872 hædrede vor konge ham med St. Olafsordenens kommandørkors.
Til slutning hidsættes en fortegnelse over Maurers skrifter og opsatser af alle slags. Da de findes spredt om i forskjellige tidsskrifter, gjør listen ikke fordring paa at være ganske udtømmende, og navnlig er af anmeldelser kun de optagne, der angaa nordiske skrifter; men paa den anden side er intet af hans betydeligere arbeider forbigaaet.
Ueber das Wesen des ältesten Adels der deutschen Stämme. München 1846.
Die Entstehung des isländischen Staates und seiner Verfassung. München 1852.
Die Bekehrung des norwegischen Stammes zum Christenthum 2 Bind. München 1855–56
Die Gullthoris saga oder Thorskfirdinga saga. Leipzig 1858.
