sin løsning nærmere“. Saaledes besluttede han da at meddele en selvstændig fremstilling af Norges og dets koloniers omvendelseshistorie, og det arbeide udkom, der hidtil paa en vis maade kan siges at være hans hovedværk, nemlig: Die Bekehrung des norwegischen Stammes zum Christenthume in ihrem geschichtlichen Verlaufe quellenmässig geschildert, 2 bind, München 1855 og 56. Denne bog er, saalidet den end hos os er kjendt af andre end fagmændene, et af de vigtigste arbeider over vor gamle historie, som videnskaben endnu har leveret. Den udkom tidligere end Keysers Den norske kirkes historie (1856–58) og er følgelig ganske uafhængig af denne. Af Munchs Det norske folks historie kom de første to bind heftevis forfatteren ihænde under hans arbeide og efterat det første udkast var gjort. I fortalen anerkjender han den store hjælp, som herved blev ham til del; men at den ikke har bragt ham til at anstille mindre selvstændige undersøgelser, fremgaar allerede af de mange, mere eller mindre betydelige afvigelser fra Munchs fremstilling, som han med stadig anførsel af sine ofte særdeles vægtige grunde tror at burde opretholde. Af værkets to bind giver det første „omvendelsens ydre historie“ d. e. den række af historiske begivenheder, hvorigjennem den kristne lære beseirede den nationale asatro. Det er navnlig her, at Maurers fremstilling stadig maa blive at jævnføre med Munchs og Keysers, da han saavel med hensyn til tidsregning, som til opfatningen af begivenhedernes indre sammenhæng oftere opstiller egne, tildels meget tiltalende anskuelser. Hans fortællemaade er klar og fyndig og ved sin livlighed i høi grad underholdende. Men i en endnu større fortjenstlighed maa tillægges det andet bind, der indeholder „omvendelsens indre historie“, hvorunder han sammenfatter fremstillingen af den hele række af sjælelige tilstande og psychiske motiver, som fremkaldte omvendelsen eller vare de nærmeste og umiddelbare følger af denne. Paa dette omraade staar Maurer alene; ingen af vore egne forfattere har givet mere end meget summariske oversigter eller ogsaa løsrevne enkeltheder som bidrag til forstaaelsen af denne saa vigtige aandsbevægelse. Ved at benytte den rige skat af karakter- og livsskildringer, som den oldnorske litteratur meddeler fra hin tid, ved indgaaende at betragte det gjensidige forhold mellem de to religioner og den virkning, deres mythologier og dogmer maatte have paa de dalevendes aandsretning og troesevner, er det derimod
