vidnesbyrd fra et andet lands litteratur, den lærde Englænder Palgrave, der i Aaret 1832 udgav sit bekjendte arbeide, Rise and progress of the English commonwealth. Følelsen af denne fares nærhed bør derfor i forbindelse med de utilstrækkelige kilder med rette opføres som den egentlige hovedgrund til, at de senere tyske retshistorikere ikke have drevet de nordiske studier i den udstrækning, som det første tilsprang syntes at love. Hverken i Walthers righoldige eller i Schultes kompendiøse værker over Tysklands retshistorie sees nordiske kilder benyttede, og end ikke en saa grundig lærd som Brunner, hvis sidste arbeide over Die Entstehung der Schwurgerichte (Berlin 1871) netop skulde have ført ham til visse nordiske institutionelle fenomener, har vovet at give sig i kast dermed. Enkelte, saaledes som Siegel (Gesehichte des deutschen Gerichtsverfahrens), nøie sig med at citere vor gamle litteratur paa anden haand. Det er vistnok paatageligt, at den politiske misstemning, der fra fyrretyveaarene af indtraadte mellem Tyskland og Norden, ogsaa i væsentlig grad har bidraget til at hemme det videnskabelige samarbeide; men med øie for den tyske videnskabs universelle karakter vilde man visselig bedømme den urigtigt, naar man ikke først og fremst søgte grunden i den betragtning, at en i sandhed værdifuld benyttelse af Skandinaviens oldskrifter vilde kræve et indgaaende studium af de nordiske folks sprog- og samfundsforhold, som en forsker, hvis hovedinteresse laa paa et andet feldt, ikke kunde faa tid til at give sig af med Under disse omstændigheder syntes det at maatte ligge i forholdenes eget medfør, at en enkelt mand særlig gjorde sig til organ for den trang til en forbindelse med Norden, som navnlig de ældre germanister bestemt nok havde erkjendt at være tilstede. Konrad Maurer var det, der paatog sig denne opgave, og naar det germanistiske retsstudium, eftersom de enkelte landes nødvendige særarbeider ere blevne udførte, atter engang bliver et fælles, skal den mands navn med særlig høiagtelse fremhæves, der i en usympathisk tid dannede det sikkre bindeled mellem Nordens og Tysklands retslærde, og som i denne i flere retninger kun lidet taknemlige stilling ved sine grundige og i ualmindelig grad selvstændige granskninger baade satte sit eget lands videnskab istand til at trække sande og oplysende paralleler med nærbeslægtede udviklinger, og i og med dette tillige saa indgribende bidrog til at fremme frændefolkenes videnskabelige arbeide, at han maa stilles op i række med Hist. Tidsskr. III. 24
