Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/386

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Søn af den svenske Rigsraad Nils Posse og Fru Ingers Faster Gjertrud Madsdatter af de yngre Rømere,[1] han bliver altsaa Fru Ingers Sødskendebarn og maa nu have været en meget gammel Mand. Om disse Fordringer førte til noget, vides ei, men Kong Gustav gav Axel Posse Anbefaling ei alene til Christian den Tredie, men endog til „Rigsens Raad i Norge“, som man altsaa i Sverige synes at have anseet som endnu tilværende.[2] Fru Gyrvhild Fadersdatter havde efter Truid Ulfstands Død i tredie Gifte ægtet Hr. Lauge Brahe til Krogholm, og skjønt Truid og Fru Inger vare komne endelig overens i Bergen om, at alt Mellemværende skulde være en aftalt Sag, oprippede Hr. Lauge i 1548 striden og paastod Godtgjørelse for de Indtægter, Fru Inger i sin Tid havde nydt af Giske, uvist med hvad Udfald.[3] Hun har altsaa havt Ubehageligheder nok af sin Occupation af dette Gods. Atter i 1550 havde hun en Strid med Erik Rosenkrands om et Fiskeleie paa Nordmøre o. s. v. Endelig maa hun i 1552 have følt sig trykket af Aarenes Vegt og tilbøielig til at give sine Eiendomme fra sig, thi i hint Aar havde hun opladt sin Hovedgaard Østraat til sin Datter Lucie og dennes Mand Jens Bjelke, en Overdragelse, som Jens formodentlig for at undgaa Strid med Medarvinger lod bekræfte af Kongen.[4] I 1553 fik Axel Gyntersberg af Kongen Brev paa Reins Kloster, om han maatte overleve Fru Inger,

  1. Sammenlign ovfr. S. 231.
  2. Norske Rigsregistr., I. 80, samt den utrykte svenske Registratur under 2den April 1545 og 30te December 1546. Endnu under 24de Mai 1553 forekommer i den svenske Registr. en Forskrift til „Raadet udi Norge“, hvorved vel menes den øverste Domstol, der vedblivende kaldtes „Herredag“.
  3. Sammesteds, I. 105.
  4. Sammesteds, I. 156. Allerede 1550 skrev Jens Tillufssøn sig til Østraat (Dipl. Norv., I. 815).