sin gode Vilje, afstaa Tønsbergs Len til Bent Bilde, en dansk Herremand og Søn af den meget, men ikke altid fordelagtig bekjendte Hr. Anders Bilde til Søhelm, med hvem han i Slutningen af Grevefeiden havde delt Fangenskabet i Meklenburg.[1] Mellem Bent Bilde og Erik Ugerup opstode langvarige og heftige Stridigheder, der førte til Stevninger, Rettergang og voldsomme Scener.[2] En Søn af Erik og Fru Anna var Henrik, som døde paa Akershus 1567.
Under alt dette levede den gamle Fru Inger fremdeles paa Østraat, hvor hun, som det synes, endnu længe har syslet med sine Eiendomme og Len med uformindsket Interesse. Den nye Regjering gav hende 1537 Stjørdalens Len, som hun i 1541 afstod imod Romsdals Len, hvorhos hun samtidig fik Livsbrev paa Reins Kloster, for hvilket hun, som vi vide, havde ladet sig vælge til Forstanderske allerede for ti Aar siden.[3] Ogsaa hendes Processer fortsattes; saaledes forsøgte hun 1539, dengang hendes Mellemværende med Truid Ulfstand opgjordes, som en Art Erstatning at tilvende sig Meløen i Røde fra Benkestokkerne,[4] men uden Held. I 1545 og 1546 forsøgte en af hendes svenske Slægtninge, Axel Posse til Helleris i Vestergøtland, at indtale hos hende og hendes Svigersønner noget Guds i Norge. Denne Axel Posse var
- ↑ Bent Bildes Levnetsomstændigheder læses i C. N. Braschs Skrift: Gamle Eiere af Bregentved Kbh. 1873, S. 128–142.
- ↑ Se om disse Forhold Dipl. Norv., II. 854, 861–864, se ogsaa Norske Rigsregistr. for hine Aar.
- ↑ Norske Rigsregistr., I. 60. Der omtales her hendes Pantebreve paa Stjørdalen, og allerede tidligere forekommer dette som hendes Pantelen. Man skulde næsten tro, at det ikke har været indløst af Kronen siden Christian den Førstes Dage, der maatte overlade det som Pant til Hr. Henrik Jenssøn, Fru Ingers Svigerfader, se ovenfor S. 235. I saa Fald har Stjørdalen i omtrent 90 Aar været i den gyldenløveske Families Hænder.
- ↑ Norske Rigsregistr., I. 57.
