spurgte, at hvilken som har havt en ond Dag og faar en Fandens Aften tilmed, haver forglemt det altsammen. Fra Lybek – udi Throndhjem. Der skulde ingen Dannemand gjeste hannem, vil han bære sig saa ad med dem“.[1]
I den samme Throndhjemske Juletid fik ogsaa Hr. Nils Lykke en voldsom Død, men de nærmere Omstændigheder hermed ere endnu dunklere end de, som ledsagede hans Svogers og tilsidst Uvens, Hr. Vincents’s udgang af Livet. Det tidligste levnede Vidnesbyrd herom er det ovenfor ofte paaberaabte Brev fra Bønderne af 7de Januar 1536. Her heder det blot: „Hr. Nils Lykke haver faaet sin tilbørlige Straf for det Kjetteri, han bedrev med sin Hustrues Søster“. Dernæst kommer Erik Gyldenstjernes Brev til Christian den Tredie fra Akershus den 6te Februar 1536. Heri angives baade Tid og Dødsmaade: „Og døde Hr. Nils Lykke Juleaften; det siges, at Erkebiskopen lod røge hannem til Døde“. Endelig skriver Nils’s Fader, Hr. Joachim, Paaskeaften 1536 fra sin Gaard Østrup i Danmark til Eske Bilde: „Kjære Broder, jeg haver og spurgt, at den samme Forræder Erkebispen haver og grebet Nils Lykke i en sikker Leide, og i den samme Leide haver han sat hannem i et Taarn og røgt ham ihjel, saa Gud give hannem sin rette Løn“.[2] Arild Huitfeldt fortæller ligesaa, at Erkebispen lod „smøge“ Hr. Nils ihjel, og navngiver den Person, der var Redskabet ved Aflivelsen, Nils Rollike.[3] Neppe vil Nogen tilfredsstillende kunne forklare den sande Sammenhæng. Det er og
- ↑ Danske Magazin, VI. 15. „Love sig til St. Olaf“ (ɔ: drage i Pilegrimsfærd til Nidaros) er maaske her ogsaa et Ordspil med Erkebispens Navn.
- ↑ Pal.-Müller, Gr. Feide, 2, 260.
- ↑ Huitfeldt, Folioudg., S. 1471. Forf. af de under den danske Udg. af Krag (1, 118) aftrykte Notitser (Lyschander) har igjen udskrevet Huitfeldt.
