Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/335

At Erkebispen strax efterkom Budet om at angribe Hr. Vincents’s og den i Danmark fraværende Hr. Nils’s Len, siger sig selv. Det blev, hvad man kunde kalde Erkebispens anden Feide. Han lod atter hele den nordlige Del af Landet ligefra Vardøhus besætte, ja Kongen havde allerede samme Dag, som han sandte Erkebispen hin Befaling, modtaget Penge, fratagne Vincents.^[1] Derimod maa Olaf have vist større Hensynsfuldhed mod Fru Inger og synes idetmindste at have ladet hende beholde sin personlige Frihed. Han opfordrede hende til at underkaste sig ham paa Christierns Vegne og love denne Konge Troskab, men under et Besøg hos Erkebispen i Paaskeugen (31de Marts til 6te April) negtede Fruen dette bestemt, ja lod endog falde haanlige og spodske Ord om Kongen, hvilket Christiern fik at vide. Denne paalagde nu (27de April) Erkebispen, at han skulde tage baade Fru Inger og hendes Datter Fru Eline, Nils Lykkes Hustru, tilfange og indsætte dem paa et sikkert Sted; baade Fru Margretes og Fru Elines Arvegods skulde confiskeres.^[2] At imidlertid Fru Ingers og hendes Børns Gods ogsaa dennegang, ligesom i den første Feide 1529, er blevet beslaglagt, vides imidlertid med Sikkerhed.^[3] At Fru Inger virkelig den hele

Tid ogsaa efter sin Protest mod at hylde Kong Christiern

1. Samll. t. N. F. Sp. o. Hist., 2, 216.
2. Sammesteds, 2, 229.
3. I Münchener-Samlingen i Rigsarchivet findes (No. 3756) Fru Ingers Fordringer paa Erstatning af Erkebispen for tilføiet Overlast, men den angaar saavel hendes Tab, forvoldte af denne i 1529 som i 1532, hvorfor man ei nærmere kan se, hvor stor Skade hun hver enkelt Gang har lidt. Der omtales blandt Andet Landboer i Orkedalen, Meldalen, Rennebo, Guldalen, Gudbrandsdalen, Fosen Len og Bjørnør, af hvem Erkebispen har optaget Landskyld; i disse Egne har da vel Hovedmassen af Fru Ingers Strøgods ligget. Godset i Gudbrandsdalen har sagtens hørt til hendes afdøde Mands Arvebesiddelser.