forsvare ham, men vel til at udlevere ham til Kongen. Et Par Maaneder efter, i Begyndelsen af Mai, sendtes en ny Skrivelse afsted fra Gustav, hvori han atter bebreider dem, at de fremdeles lytte til en Tyvs og Forræders Tale, og forlanger, at de skulde sende sine Fuldmægtige til et Møde, Kongen vilde holde i Søderkøping ved Pindsetider.
Allerede noget før dette andet Kongebrev udgik, maa Dalejunkeren have aflagt et Besøg i Norge. Han henvendte sig, ligesom Peder Kantsler og Mester Knut havde gjort, til Erkebiskop Olaf, men denne afslog (som han selv siden forsikrede) at have noget med ham at gjøre og negtede ham Leide formedelst den „venlige Kontrakt og Bebindelse imellem Rigerne“ (Traktaten i Malmø); dog „da Dalkarlene havde sendt Erkebispen Breve fulde af Trudsler, fordi Hr. Peder og Mester Knut vare døde“, vilde han heller ikke sætte ham fast. Dalejunkeren drog da fra Throndhjem sydover gjennem den norske Østerdal ned i Vermeland,[1] hvor
han ligefrem drev paa Røveri og Plyndring.[2] Imidlertid
- ↑ Gustav I.s Registr. IV. pag. 438. Det der aftrykte vigtige Brev fra Erkebispen er dateret Helligkors Dag (altsaa enten 3die Mai eller 14de Sept.) 1527. Det er et Svar til en af Kong Gustavs Fogder, som har skrevet efter Dalejunkeren, og hvis Brev Erkebispen har modtaget „Helligkors Aften Exaltationis“, altsaa Dagen iforveien. Paa denne Maade skulde det altsaa være givet, at Erkebispens eget Brev var dateret fra den senere Korsmesse, 14de Sept. Men sammenligner man en senere Skrivelse fra Erkebispen om Dalejunkeren (Gustav I.s Registr. V. 217 fgg.), opstaa Modsigelser saa stærke, at de alene kunne løses derved, at „Exaltationis“ antages for en Skjødesløshedsfeil for „Inventionis“. Erkebispens udtrykkelige Udsagn, at Dalejunkeren fra ham dennegang drog gjennem Østerdalen til Vermeland, staar i bedste Sammenhæng med andre Dokumenter, naar vi antage, at dette er skeet i den første Del af 1527, men kan aldeles ikke forliges med de øvrige Vidnesbyrd, ifald det skulde være foregaaet i dette Aars senere Del.
- ↑ Gustav I.s Registr. 356, 434.
