Denne siden er ikke korrekturlest
et betydeligt stykke af Idres og Særnas skove, hvilke i grunden var den del af det ved deres frafald i 1645 tabte distrikt, der for os har den største betydning; disse bygders almue blev tillige ved en separat tillægsartikel til traktaten sikret ret til at sælge kul, ved og tømmer til Røros verk.[1] Dette var nemlig for dem en sag af megen vigtighed, da de for en stor del havde sit udkomme af denne trafik, som det derfor ikke uden uretfærdighed havde kunnet gå an at stanse, især da den vistnok var lige så meget til fordel for de Normænd, der ejede parter i kobberverket på Røros, og for de mange, der levede af dette verk, som for bønderne i Idre og Særna.
- ↑ Jvfr. Kongl. Vetenskaps Academiens Handlingar för År 1771, vol. XXXII, andet kvartal, s. 104 flg.
