grav, som fremdeles gældende rigsgrænse og derpå følge grænsen mellem Særna og Herjedalen mod Vest. Men da Sverige nu en gang faktisk var i besiddelse af Idre og Særna, lod det sig ikke vel gøre at fastholde denne grænse. Der var da to alternativer at vælge, enten at betragte den højeste fjeldryg, som rigsgrænse eller også følge Idre og Særnas gamle grænser mod de nærmest tilstødende østerdalske bygder. Det første kunde synes at være hjemlet ved traktatens bestemmelser, der virkelig for de nordligere distrikter fastsætter fjeldryggen som rigsgrænse (se ovfr. s. 200 flg.); men desuagtet vedblev man i Norge indtil videre at holde sig til den gamle bygdegrænse, som det rette skillemærke mellem de to riger, ligesom den før var det mellem bygd og bygd, hvorved folket i Særna beholdt sine almindinger ubeskårne.
Denne grænse, der første gang vides at være fastsat ved en dom af 15 Septbr. 1581,[1] fulgte fra Faksefjeld omtrent samme retning, som den nuværende rigsgrænse indtil Herjehogna (røs no. 136), men bøjede derfra i nordvest over Gløtvola til Fæmunsjøens sydlige ende, hvorpå den gik midt efter denne over den lille ø, Solerøen, til en ved Fæmunskleven i Fæmuns nordre ende opsat varde. Landet østenfor denne grænselinje tilhørte almuen i Idre og Særna, fraregnet det nordligste stykke, som tilhørte Herjedalen. Grænsen mellem
- ↑ Denne originale dom, der nu sandsynligvis er tabt, blev i sin tid fremlagt for grænsekommissionen, i hvis modtagelsesbevis dens indhold er angivet, således at grænsen mellem Idre, Rendalen og Tønsæt fra syd mod nord af alders tid har gået fra Gløtvolen til Fæmunskleven i den søndre ende af Fæmunsjøen, derfra i Solerøen, sidst udi en varde ved den nordre ende af bemeldte sjø. I en grænseforretning af 9 Septbr. 1587, som alene kendes af en dårlig afskrift i rigsarkivet [grænsereguleringen, pakke 1, vol. II, no. 73], opgives følgende grænsemærker: Dilsæt bjerg – højeste „badet af Benderaab“ – højeste Blekkefjeldet – Skøtsidalen – højeste Engerfjeld [nær Herjehogna] – Grødtsillen [Gløtvola] – Fæmunskløven – Solerøen – en varde i nordre Fæmundsenden.
