Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/241

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Nils Lange blev ved sygdom forhindret fra at deltage i grænsekommissionens forhandlinger, hvorimod Georg von Reichwein indfandt sig ved grænsen til bestemt tid, men uden at træffe nogen Svenske, uagtet han ved bønderne havde bud langt ind i Sverige. Sandsynligvis har han opholdt sig der i egnen i nogle dage og er derefter ilet tilbage til Kristiania, hvor han allerede var 15 Juni. Her afgav han en skriftlig beretning[1] om sin rejse, i hvilken det bl. a. oplyses, at Særnafolkets klædedragt og bygningsmåde var aldeles norsk, og at de taler god Norsk og ikke et svensk ord.[2] I beretningen omtales også, at ingeniøren Selgen Pederssøn havde udarbejdet et kart over grænsen mellem Herjedalen og Idre og Særna.

Grunden til de svenske kommissærers udeblivelse kom snart for en dag. Omtrent i de dage, da grænsemødet skulde tage sin begyndelse, ankom der til København et brev fra dronning Kristina, der var dateret 26 Maj 1649. I dette erklærede hun, at hun var bleven opmærksom på, at Sørliden, anneks til Snåsen i Trondhjems stift, efter fredstraktatens ord måtte være indbefattet i de afståede nordenfjeldske provinser, og at derfor også dette spørgsmål kunde blive afgjort ved det forestående grænsemøde, der var berammet til 3 Juli – altså ikke 3 Juni, som hun først havde opgivet.[3] Allerede dette var egnet til at vække mistanke, og da der

  1. Reichweins originale beretning findes i det danske gehejmearkiv [samlingen „Sverige“ II.]
  2. Sernenses linguam habent ex Dalica et Norvegiæ commixtam; ad ipsas enim Norvegiæ Alpes habitant, heder det hos Reinhold Näsmann, Disputatio de historia lingvæ Dalekarliæ, (Ups. 1733) pag. 12. Hülphers meddeler (l. c. 230 flg.) en fortegnelse over endel norske ord, som forekom i Særna-dialekten. Jvfr. s. 49 flg. ovenfor (dr. E. Jessens afhandling.)
  3. Dronning Kristinas skrivelse til Frederik III af 26 Maj 1649 i det danske gehejmearkiv [samlingen „Sverige“ II.]