var at lade Peder Juel på ny opfordre dronningen af Sverige til at afgøre dette tviste-emne ved at udnævne to svenske kommissærer, der i forening med to norske kende undersøge og fastsætte grænsen mellem Østerdalen og Dalarne.[1] Denne gang var dronningens svar meget imødekommende, idet hun erklærede sig villig til at deltage i nye forhandlinger om grænserne ved en kommission, der skulde træde sammen 3 Juni 1649.[2] I henhold til denne erklæring bleve i April 1649 Nils Lange og Georg ven Reichwein udnævnte til norske kommissærer ved det forestående grænsemøde; de svenske vare Johan Berndes, Claes Stjernsköld eg Israel Lagerfelt. Den for de norske kommissarier udstedte instruks var affattet i en meget eftergivende, næsten forsagt ånd; de skulde foreholde Svenskerne, at almuen i Idre og Særna af frygt for straf ikke vilde følge pligtens bud og atter anerkende Norges herredømme, – men at kongen dog ikke tillagde denne sag nogen særdeles vigtighed og blet havde bragt den på bane, fordi han frygtede for, at de to sognes frafald kunde give andre et slet exempel. Kommissærerne skulde derhos nøje undersøge gamle dokumenter og af situ loci overbevise modparten om, at Idre og Særna ikke hørte til de landsdele, som skulde afståes; for det tilfælde, at de svenske kommissærer ikke nåede frem til den fastsatte dag, skulde de dog vente på dem i fire dage.[3]
- ↑ Peder Juels memorial af 20 Juli 1648 i det danske gehejmearkiv [samlingen „Sverige“ II.]
- ↑ Dronning Kristians resolution af 26 Oktober 1648 til Peder Juel i det danske gehejmearkiv [Svenske acta, vol. VI,] og trykt i latinsk oversættelse i Responsio ad duo scripta Danica (Greifswaldiæ 1657) bilag XXI, og i tysk overs. i Beantwort und Widerlegung zweyer Dänischen Schriften etc. (ibdm. 1657.)
- ↑ Nils Langes og Georg von Reichweins instruks af 9 April 1649 findes i det danske gehejmearkiv [Svenske acta, vol VI.]
