Side:Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu/238

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

grunde, som skulde tale for, at Idre og Særna med rette tilkom Sverige, først, at det i traktaten forekommende ord inclusive måtte vise, at de vare regnede med til Herjedalen, eg dernæst, at de jure belli vare underlagte Sveriges krone. I overensstemmelse med sin instruks vilde Jørgen von Delden ikke indlade sig videre på dette spørgsmål, og svarede blot, at statholderen ikke havde meddelt ham noget om sagens sammenhæng, men at han af andre havde hørt, at Idre og Særna aldrig havde ligget til Herjedalen og heller ikke vare overleverede til Sverige. Dermed var den første samtale forbi;[1] først tolv dage senere fik Jørgen von Delden atter bud om at indfinde sig hos Johan Berndes, som da blot leverede ham et brev til Hannibal Sehested og for øvrigt ikke udtalte sig om det omstridte punkt. Brevets indhold gik hovedsagelig ud på at godtgøre, at Idre og Særna virkelig vare overlerede til Sverige, og at det var aldeles ligegyldigt, under hvilket len de tidligere havde hørt; ti naturen och sielfwa situationen dhet och så efter freedsfördraget stadfäster; derfor håbede han, at statholderen vilde pålægge sine underordnede at holde sig fra de to sogne och till ingen widlöfftigheet eller Exorbitantie ohrsaak gifwa. Med dette svar måtte Jørgen von Delden vende tilbage.[2]

  1. I Jørgen von Deldens beretning om sin rejse heder det bl. a.: Er [ɔ: Joh. Berndes] gedachte auch von einer Landt Carte, dis zwischen beden Cronen soll rattificirt sein, wie die deputirte herren auf die Grentzen beisamen gewesen, woouon eine vidimirte Landt Carte an die unserige Rähte wehre übergeben worden. Gedachte auch gegen mir, dass er bott schicken wolte nach dem Ingeniör, alsdann solte er der örter beschaffenheit aufs papier bringen und ein solches mit mir an Ewr: Excel: geben.“ Da han sidste gang talte med J. B. blev imidlertid kartet vorgessen vndt nichtsmehr gedacht.
  2. Hvad her er meddelt om Hann. Sehesteds gentagne forsøg på at erholde Idre og Særna tilbage, er hentet fra en række aksstykker, breve, indberetninger, instruktioner m. m. der findes i rigsarkivet