ret den svenske regering imod fredstraktatens ord beholdt Idre og Særna, og leverede dette til sin general-mønsterskriver, Jørgen von Delden,[1] som skulde bringe det til Fahlun. Ved siden deraf fik denne tillige et hemmeligt hverv, at benytte leiligheden under rejsen gennem Sverige til at udforske de svenskes intent, således som det nærmere var angivet i en særskilt instruktion. Ifølge denne skulde han skaffe sig al den underretning, som det var ham muligt, om forhold og stemninger, således som om de beslutninger, der vare fattede på den sidste „herredag“ i Stockholm med hensyn til krigen i Tyskland, om udskrivningen, skatterne og tolden og om dronningens kroning eller giftermål, samt om folkets mening om den sidste fred og om dens varighed. Derhos skulde hen gøre sig flid at erforske, hvorledes den gemene mand og andre ere tilfrids ved denne regering; om de fem regerendis herrer haver endnu så stor magt, som udi dronnings umyndige år; sierdelis udi hvad myndighed og auktoritet rigens kansler, Axel Oxenstierna er. Om forholdene i Norge og Danmark måtte han derimod være meget forsigtig i sine udtalelser og såvidt muligt søge at overbevise de Svenske om, at der fra den side ikke var tanke på at bryde freden, da landerne ere fordærvet, pengenes middel borte, og di Danske og Norske inklinerit af naturen til fred.
Jørgen von Delden ankom 3 Maj til Fahlun, hvor han blev venlig modtagen af landshøvdingen i nærværelse af stedets borgermestere og råd samt de fornemste bergembedsmænd. Landshøvdingen gennemlæste først Hannibal Sehesteds brev og søgte derpå for Jørgen von Delden at udvikle de
- ↑ Jørgen von Delden var en Tysker, der ifølge en svensk beretning fra 1647 om den norske hær [i det danske gehejmearkiv – Danske samlinger, 400, b] oprindelig skal have været vagtmester, – en titel, som i den første halvdel af det 17de århundrede hyppig brugtes om den næstkommanderende på en fæstning.
