dice, omgåes og handle med de Norske, så som gode og ærlige grander og venner bedst vil og kan anstå.
Imidlertid var Hannibal Sehested vendt tilbage til Akershus, hvor ban traf forberedelser til den norske herredag, som skulde holdes i Kristiania i Juli 1646. Otte dage efter hans hjemkomst indfandt fogden sig hos ham med en skriftlig fremstilling af, hvad der nu senest vare foretaget med hensyn til Idre og Særna. Da Hannibal Sehested modtog denne, blev han ikke meget nådig, som det kan sees af den resolution, han påtegnede fogdens beretning. Denne lyder kort og godt:
Fogden skal ved næste Officerer eller andre bekvemmere Middel lade tage disse Anførere ved Hovedet.
Hannibal Sehested.
Såfremt denne befaling var bleven udført lige efter ordene, havde det seet slemt ud for de gode folk i Idre og Særna; men til deres held var den lettere at give end at sætte iverk. Foreløbig blev der ikke gjort noget derved, forinden Kristian IV selv kort efter i egen person indfandt sig på Akershus, hvor sagen blev ham forelagt til afgørelse. Det blev da bestemt, at Hannibal Sehested skulde lade gøre et nyt forsøg, og at bønderne, hvis de også denne gang negtede at følge hans opfordring, skulde have sit odelsgods forbrudt. Et sådant forsøg blev også gjort, men mislykkedes lige så fuldstændig, som de tidligere, og om at tage nogen „ved hovedet“ blev der ikke tale. På denne måde var der således ingen udsigt til at udrette noget; sagen måtte derfor gribes an på en anden måde.
Hannibal Sehested besluttede da at vende sig lige til Johan Berndes selv og hos ham forlange de to genstridige sogne overleverede. I dette øjemed skrev han den følgende vår et brev til denne, hvori han forespurgte sig, med hvad
