15 Aar, nogle Maaneder, Uger, Timer og Minuter, jeg kan ikke regne det saa ret.“ Hun troede dette (men kunde ikke begribe, at der var noget udi), gik strax op paa Skolen og fik sine Drengebørn ned i Kjøkkenet og pyntede dem, sigende: „En, som er Skriver og er kun femten Aar gammel, han har ikke været saa skjødesløs, som I, i den Sted I flyer og spøge mere, end I er paa Skolen og lærer Noget, at der kunde blive noget af Eder i Fremtiden, som I nu skal see ham.“ Dette ved min Spadsering hørte jeg uformærkt, saa kom de ind og bukked sig, og en Stund derefter reiste vi derfra.
Imidlertid havde Anders Mortensen mig uformærkt sendt sin lille Tjener til Rømme at gjøre vores Ankomst bekjendt og sagde til mig, da vi kom ud for Rømme Gaarden: „Kom herind (thi det var da mørkt), jeg maa endelig herind og tale med Lensmanden som snarest.“ Jeg vægrede mig derudi og sagde: „Det er ikkun Ophold, vi drager ind i saamange Gaarder, og jeg taaler ikke at drikke paa den Mande.“ Han: „Vi skal strax komme ud igjen.“ Jeg tog med Troen og gik ind, da sad hans Kjæreste ved Kakkelovnen. Vi hilsedes samtlig. Da siger jeg til Fogden: „Jo, I skal have Tak for Lensmandsgaarden, jeg seer nu, hvorledes jeg er faren, og jeg træffer Lykken ved at udvælge det bedste til denne Nats Rolighed, til Kløven kommer.“ Der var Alting tillavet, Dugen bredt og to Lys paa Bordet, iblandt andet kom der en Pige ind med Tallerken og videre til Bords Fornødenhed. Da tænkte jeg paa Riborg, Key Veiers, hvad hun sagde til mig paa Skibet i Sundet: „Den Foged udi Ørkedalen er en brav og velholden Mand, har ikkun en eneste Datter, og jeg fornemmer, I er uforlovet, at I tør vel fæste Eders Tanker ved samme Huus,“ med videre Gjekken.
Den 12 Novbr. reiste jeg tillands til Throndhjem, er tre Miil, og logered udi et Cabaret, nemlig hos Christen And,
