„De er her strax hos og kan komme igjen imorgen.“ Jeg tog Afsked og reiste til Stav. Jeg tænkte, overlever jeg ham, skal jeg ihukomme Gjøgen. .... Den 6 Novbr. fra Fogstuen til Drivstuen forbi Hollet[1] og Jerkin. 7 Nov. Jeg spurgte paa Drivstuen, hvor Lensmanden boede, og hvad han heder. De sagde Ole Rise, to Miil herfra, tag af paa den høire Haand. Jeg reiste fra Kleven foran og mistag den lille afsides Vei og derforbi. Der jeg nu var i Kongeveien forbi Rise, indnaaede jeg endeel Bønder med Bøsser i Flokketal. Jeg sagde: „Hvor skal I hen med de Bøsser?“ De sagde: „Der skal idag og imorgen holden Vaaben- og Skattething.“ „Hvad skal det betyde? Er der noget galt paafærde?“ „Nei, sagde de, det holdes engang om Aaret.“ „Vel, hvad heder Eders Præst?“ De sagde: „Hr. Hans Bernhoft, er gammel, og derfor er hans Søn Hr. Anders, som gjør meest Tjenesten.“ „Hvad heder Eders Foged?“ De sagde: „Anders Mortensen, han er nu vel paa Skjørstad.“ „Hvad heder Eders Dommer eller Sorenskriver?“ De sagde: „Vi har ingen, ellers var hans Navn Otte Gram, han blev i Ørkedaleelven i Sommer.“ „Hvem skal I faa igjen?“ De sagde: „Det maa Gud vide, det var en brav Mand, ellers lidt hastig undertiden, Gud give, vi skulde faa en god igjen, hvem mener I vi far? de spaar, vi faar vel en Jute, ja give, at han bliver god, Farvel.“ Da jeg nu kom til Skjørstad, var Fogden i Præstegaarden tilbords, og var ikkun Lensmanden Ole Rise og den ringe Tjener paa Thinget, navnlig Matthies. Jeg sagde til Lensmanden: „Hvor er Fogden?“ Han sagde: „I Præstegaarden og spiser,“ item, „hvor kommer den gode Ven fra, maaskee fra Christiania?“ Jeg sagde: „Ja, og jeg maa have to Heste til næste Skifte uden Betaling efter Pas.“ Han, som var en gammel graa
- ↑ Kongsvold.
