høie Excellence Grev Christian Guldenlew har foræret mig dem, saa pakked jeg dem ind, og vi gik ind tilbords efter hans Begjær. Iblandt Andet sagde han til sin Kjæreste: „Denne Mand har fire skjønne Landkort, jeg vilde gjerne, at han vilde oplade dem for mig, men han er ikke dertil at formaa, jeg tvivler, at han aldrig hører Gjøgen.“ Jeg svared: „Det kan ligesaa gjerne hænde en Spaamand.“ Da lo han til Gjensvar. Iblandt Andet spurgte jeg ham, om han ikke havde en Broder ved Navn Christian Monrad. Han sagde „Ja, hvorledes kjender I ham?“ Jeg sagde: „Javist, thi dengang han var en Student heel skikkelig, blev han udvalgt til at reise udenlands med Fru Mette Rosenkrands paa Hikkebjerg i Skaane hendes Søn Anders Bilde, hvilken forhen var en af de tolv Cavallerer ved Hs. Excell. Hr. Just Høgs Hof paa den store Ambassade til Nimwegen 1676–1679, og efter hans Hjemkomst til Kjøbenhavn og siden til sin Moder i Skaane igjen, da blev Eders Broder for hannem antagen at udreise igjen, men efter deres Hjemkomst blev Eders Broder gift med Anders Bildes Halvsøster Helvig Krabbe og fik Herregaard og stor Eiendeel med hende samt (blev) nobiliteret, hun tilforn var forlovet med Tage Thott, men af sær Raison blev der Intet af.“ Den hele Passage fortalte jeg ham, men nu vidtløftig at skrive; han sagde: „Det er i alle Maader sandt,[1] jeg ønsked, I var hos mig i otte Dage og længer, om I behaged.“ Jeg sagde: „Hvorom ikke, til Gjøgen gal.“ „Nu, sagde han, I er artig til at observere, i det ringeste bliver I Natten over.“ Jeg takked: „Min Leilighed var ikke, og man seer, Hestene bier efter mig.“
- ↑ Der er i Fortællingen, saaledes som Skaanlund her har nedskrevet den, et Par Feil. Johan (ikke Christian) Monrad ægtede Mette Sophie (ikke Helvig) Krabbe. See Gjessings Jubellærere, 3, 1, 224, samt Johan Monrads og Æreboes Autobiographier, udg. af Burman Becker, Kbh. 1862.
